Hvad så nu - Everton??
Med seks managers samt to midlertidige trænere siden 2016, og nu endnu en fyring i form af Benitez, er der igen stormvejr i Merseyside klubben, som i øjeblikket befinder sig blot seks point over stregen.
Efter lørdagens nederlag på 1-2 til Norwich blev det endnu en gang nok for Evertons ejer Farhad Mashiri, der derfor valgte at fyre deres spanske manager Rafa Benitez. Denne sæson startede ellers positivt ud, hvor det blev til tre sejre og en uafgjort i deres første fire Premier League-kampe, samt en sejr i Carabao cuppen. Men herfra har det været en lang nedadgående kurve for den engelske traditionsklub, som lørdag endte så lavt, at de tabte til Norwich med 1-2. Norwich havde ikke fundet vejen til netmaskerne i deres forudgående seks Premier League-kampe, men har til gengæld pillet bolden ud af eget net hele 16 gange i disse seks kampe. Med dette nederlag er det nu blevet til nederlag imod alle tre klubber under stregen.
Men hvordan er det endt så galt for Everton? Everton har siden 2016 haft flere højt profileret managers, har haft en net spend på over 1,8 milliard danske kroner, samt flere spillere med niveau til langt over hvad de præsterer. Den seneste træner, Rafa Benitez, var på mange måder dømt til at gå galt, med en stor del af hans identitet som træner bundet i hans succes hos ærkerivalerne fra Liverpool. Dette har gjort det svært for Benitez i modgang, da fansene hurtigere har vendt ham ryggen, grundet hans fortid. For Benitez har netop haft det svært, med tanke på skader til altafgørende spillere i hans system, som Calvert-Lewin, Yerry Mina, Abdoulaye Doucoure og Richarlison. Men selvom skaderne gav Benitez svære vilkår, har Benitez normalt dygtige defensive struktur ikke kommet til udtryk i Everton, som har lukket alt for mange mål ind.
Men problemerne var også tydelige før Benitez, selvom der var positive tegn i perioder under Ancelotti. Problemerne skal findes i ledelsen, valg af trænere, transfers og indstillingen i klubben. Everton har en stor fanbase, og også en selvforståelse der matcher deres fanbase, men i mange år ikke har matchet niveauet på banen. Der er en forventning om, at klubben skal ligge lige bagved “the big six” og i sæsoner kæmpe sig i europæisk fodbold, det har presset ledelsen til at kigge mod spillere der enten er midt i deres bedste år, eller endda i slutningen af deres bedste år, men også spillere som de har satset på kunne komme tilbage til et tidligere højt niveau. Dette har kostet dem virkelig mange penge på transfermarkedet, på spillere som har kunne levere i korte perioder og en lang række spillere som aldrig er slået igennem.
Farhad Mashiris ambitioner for klubben har været store siden hans ankomst, hvor der i første transfervindue blev brugt 710 millioner kroner på forstærkninger her, købte klubben Idrissa Gueye, Ashley Williams, Yannick Bolasie, Dominic Calvert-Lewin, Ademola Lookman and Morgan Schneiderlin. Tilbage i klubben er kun Calvert-Lewin, som står blandt de bedste af Evertons indkøb under Mashiri, hvor resten har været store skuffelser, på nær Gueye der blev fristet til PSG. Men tænkte man, at der var brugt mange penge tilbage i 2016, så var de efterfølge to transfervinduer i 2017-2018 helt uden for skalaen, her blev der brugt 1,55 milliard danske kroner på 13 forskellige spillere, som blandt andet inkluderede.
Nikola Vlasic (71m), Theo Walcott (178m), Davy Klaassen (213m), Jordan Pickford (267m), Michael Keane (267m), Cenk Tosun (240m) and Gylfi Sigurdsson (400m).
Alle spillere har leveret langt fra, hvad man kunne forvente af deres prisskilt, samtidig med det ikke lykkedes at holde på profiler som Lukaku, Barkley og Gareth Barry i denne periode. Fejlkøbene har fortsat under samtlige managers, med forskellige tanker om spillerne og spillesystemer.
Ledelsens valg af managers, samt utålmodig på deres succes, har også været bemærkelsesværdigt, som primært har været ældre trænere med spillestile der ikke helt har fuldt med moderne fodbold. Ingen har dog haft mulighed for at få Everton på rette køl, da man nu står med få af de spillere tilbage, der er brugt formuer på, og spillerne tilbage er tænkt ind i seks forskellige managers tanker.
Men hvem skal nu tage over i denne rodebutik, hvor Everton i øjeblikket ser mere nedrykningstruet ud, end de ligner et hold med Mushiris Champions League ambitioner. Det er afgørende, som jeg ser det, at de kigger mod et langvarigt projekt, som de investerer klogt i, i form af yngre spillere der kan udvikle sig i klubben. Evertons fans udtrykker et ønske om en yngre manager, der i højere grad har en ny og frisk tilgang til spillet og kan bringe noget liv tilbage i klubben.
Rygterne lyder på Lampard som i øjeblikket er ledig som træner, samt klubhelten Rooney som er i gang med en fremragende sæson i Derby. Der er også medier der skriver om et potentielt comeback til Roberto Martinez, og selv Mourinho, som Mushiri flere gange har udtrykt stor begejstring for, bliver nævnt i flere medier. Hverken Mourinho eller Martinez vækker dog stor begejstring blandt Everton fansene, da det i høj grad virker som endnu en af de samme typer trænere, der har mislykkedes med projektet. Rooney virker i øjeblikket som den bedste af de realistiske muligheder, men spørgsmålet er om man skal slå til med det samme, eller vente på det helt perfekte match.
Everton har udpeget Duncan Ferguson som midlertidig træner med Leighton Baines som assistent.