Fodbold nyheder

Ramos i en tremandsbagkæde: Det kunne være en mulighed

Af Daniel Fisker

Mauricio Pochettino brugte Sergio Ramos’ Parc des Princes-debut til at eksperimentere med Paris Saint-Germains formation.
Article image
Paris Saint-Germain startede lørdagens kamp mod Brest med den sædvanlige 4-3-3-formation. Takket være mål fra Kylian Mbappé og Thilo Kehrer var PSG foran 2-0, da Sergio Ramos sluttede sig til festen.


Det var dog ikke en af de startende midtstoppere, der blev udskiftet til fordel for den tidligere Real Madrid-forsvarsgeneral. Det gjorde derimod Angel Di Maria, hvilket placerede Sergio Ramos i en tremandsbagkæde.

PSG har gjort brug af en firemandsbagkæde i samtlige 30 kampe i denne sæson, men Pochettino er positivt indstillet overfor idéen om en tremandsbagkæde.

- Det kunne være en mulighed, udtaler Mauricio Pochettino.

- Det tager tid at arbejde på en tremandsbagkæde, men vi skal ikke til Qatar denne vinter, så det giver os tid til at arbejde i fred på træningsanlægget.

- Vi var et bedre hold i anden halvleg, og jeg er glad for spillernes evne til at tilpasse sig. Jeg er specielt glad for, at spillerne forstod deres positioner, hvorfor vi kunne spille mere flydende.

Paris Saint-Germain, som nu har vundet to ud af de seneste fem kampe, indtager en forholdsvis suveræn førsteplads i Ligue 1, hvorfra der er 11 point ned til den nærmeste forfølger, Nice, på andenpladsen.

Mere om Sergio Ramos

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik