Fodbold nyheder

Kæmpe Bayern-profil ramt af hjerteproblemer

Af Konrad Cornelius Rasmussen

Den tyske storklub har meddelt, at Alphonso Davies er ude i nogle uger, da han er blevet ramt af betændelse i hjertemusklen. Det skulle eftersigende komme efter han har været smittet med Covid-19.

Article image

Den lynhurtige canadier, Alphonso Davies er ude i de kommende uger. Lægepersonalet i Bayern München har meddelt spilleren, at han ikke skal spille indtil betændelsen i hjertet har lagt sig. Bayern har undersøgt helbredet hos de spillere, der har været ramt af Covid-19 og her har man altså konstateret betændelsen i Davies´ hjerte.

- I går opdagede vi tegn på mulig myokarditis hos Davies. Han har stoppet træningen indtil videre, så han er ikke med de næste par uger, siger Bayern-træner Julian Nagelsmann ifølge Bayerns officielle Twitter.

Yderligere fortæller Nagelsmann, at det ikke er så alvorligt som det lyder. Ultralydsbillederne skulle vise en mild omgang betændelse, og Davies skal ifølge træneren bare holde sig i ro.

Alphonso Davies har spillet 107 kampe for de tyske mestre. Han har lavet fem mål og 18 oplæg for klubben.

Mere om Alphonso Davies

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik