LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Avis: Barca sætter tre spillere til salg

Der har længe svirret rygter om spillersalg i Barcelona, og nu mener Express at vide, hvem der befinder sig på affyringsrampen.
FC Barcelona befinder sig i øjeblikket i en penibel økonomisk situation, men den catalanske storklub drømmer samtidig om at forstærke truppen med Manchester City-kantspilleren Ferran Torres, som ifølge Transfermarkt er 372 millioner kroner værd.

Xavi har placeret sin 21-årige landsmand øverst på sin ønskeliste, og ifølge Express er hjemvendte Xavi villig til at sælge tre FC Barcelona-spillere, som tilsyneladende ikke er en del af fremtidsplanerne på Camp Nou. Der er tale om Philippe Coutinho, Sergiño Dest and Ousmane Dembélé.

Coutinho har ikke været sit store prisskilt værd, siden Barca i 2018 købte ham for en milliard kroner. Den 29-årige brasilianer fik ganske vist 18 kampe i sin første halvsæson og 34 kampe i den efterfølgende sæson, hvorefter han blev udlejet til Bayern München, og her begyndte det at gå ned ad bakke.

Ledelsen på Camp Nou har efter sigende tilbudt Coutinho til en række Premier League-klubber, og noget kunne tyde på, at Tottenham og især Newcastle United er sandsynlige destinationer.

Den franske verdensmester Dembélé har endnu ikke bevist sit værd på Camp Nou, fordi han har været ramt af en lang række skader. I denne sæson spillede han sin første kamp i november, fordi han i sommer gennemgik en knæoperation.

Den tidligere Ronald Koeman nåede netop at købe Dest, før han blev fyret, men den amerikanske højreback er tilsyneladende ikke en del af Xavis planer. I hvert fald mener den engelske avis at mene, at Xavi er interesseret i at sælge 21-årige Dest, som ikke engang har været Barcelona-spiller i halvandet år.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder