Stor forsvarsfejl blev kostbar – for Chelsea
Timo Werner viste stor styrke, men det var ikke nok i Rusland…
Chelsea var inden Champions League-opgøret imod Zenit Saint Petersburg sikre på at gå videre fra Gruppe H og derfor var London-holdet taget til Rusland med flere reserver. Disse fik en drømmestart, da Timo Werner efter et par minutters spil scorede et meget let mål efter et hjørnespark, hvor han bare skulle trille bolden en halv meter ind over stregen.
MEN… imod slutningen af første halvleg så Chelsea-holdet meget usikre ud – blandt andet med danske Andreas ”AC” Christensen. Først fik Claudinho udlignet, efter han fik utrolig meget plads, og kort efter snød Sardar Azmoun Chelseas offside-fælde ved at score til 2-1.
Chelsea brugte i kampen spillere som Reece James, Saul, Mason Mount, Marcos Alonso, Christian Pulisic, Hakim Ziyech, Kai Havertz og Romelu Lukaku. Sidstnævnte scorede til 2-2 efter godt sammenspil med Timo Werner, der også scorede til 3-3 i overtiden, efter Magomed Ozdoev havde scoret til 3-2 tæt på sidste slutfløjt.