LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Virgil van Dijk: De her ting fylder meget mentalt

Siden at Virgil van Dijk kom tilbage i Liverpool-truppen fra en alvorlig skade, så mener hollænderen, at han sammenlignes for hårdt i forhold til sine tidligere præstationer for Liverpool.
Virgil van Dijk har ikke tænkt sig at lytte til hård kritik, når han laver fejl på banen, da han er mentalt opsat på at vise kritikerne, at de tager fejl.

Den 30-årige hollænder har kæmpet sig tilbage efter ni måneders fravær grundet en alvorlig knæskade, og er igen at finde på banen for Liverpool, hvor han kæmper for at opnå sit topniveau på ny.

Van Dijk forsøger at bevise, at han var lige så god som før, at skaden indtraf, og derfor er hører han ikke efter, når kritikken hagler ind:

- Jeg har lagt mærke til, at når jeg præsterer godt, så siger alle ’det ligner ikke, at han er gået glip af et helt år”, men når jeg laver én eller to fejl, og fejl sker, så siger alle ’du kan se, at han lige er kommet tilbage fra en skade eller ’han kan ikke det samme mere’, siger van Dijk til engelske Mirror.

- De her ting fylder enormt meget mental. Heldigvis er jeg mentalt stærk, og jeg lytter ikke eller er opmærksom på noget af det her, siger van Dijk afslutningsvis.

Liverpools forsvar har spillet sig til otte clean-sheets i 14 Premier League-kampe, men har samtidigt indkasseret to eller flere mål imod sig ved fire anledninger i denne sæson.

Van Dijk har spillet 13 ud af 14 kampe i Premier League denne sæson, og det er sågar blevet til en enkelt scoring og én assist fra den flyvende hollænder.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder