Fodbold nyheder

PSG-spillerne kan mærke det: Zinedine Zidane overtager for Mauricio Pochettino

Af Philip Sinkbæk Jensen

Manchester United kan igangsætte to profillerede trænerskifte, da Mauricio Pochettinos potentielle skift tilbage til England kan frigøre en plads i Paris Saint-Germain til Zinedine Zidane.

Article image
Ritzau-Scanpix

Mauricio Pochettino er interessant for Mancheter United, der mangler en profileret manager, og Manchester United er interessant for Pochettino, der ikke har en sikkerhed i Paris Saint-Germain, der ønsker en franskmand på cheftrænerposten.,

Ifølge spanske Marca, så kan et potentielt skifte for Pochettino frigøre en plads til Zinedine Zidane, der menes at være klar på at overtage et cheftrænerjob i Frankrig som sit næste job.

Mediet oplyser yderligere, at Zidanes navn er nævnt af Paris Saint-Germain-spillere i omklædningsrummet, der alle kan mærke, at klubben foretrækker den franske succestræner, der førte Real Madrid til tre Champions League-triumfer.

I Manchester United har den ikoniske ex-manager, Sir Alex Ferguson, sagt god for Pochettino mens Paris Saint-Germain længe har drømt om Zinedine Zidane. Franskmanden var også et emne i Manchester, men Zidane og konen ønsker ikke at være bosat i England, men snarere i Paris, hvor familien af til besøger, da de residerer i Madrid.

Trænerrokaden bliver ikke nem at udføre, når Champions League-sæsonen buldrer derudaf. I foldboldverden skal man aldrig sige aldrig – specielt ikke, når det drejer sig om en win-win-situation.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik