LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Simon Kjær nomineret til Ballon d'Or

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær er blandt de 30 spillere i verden, som er nomineret til Ballon d’Or 2021, som er prisen som verdens bedste fodboldspiller.
France Football har fredag løftet sløret for de 30 spillere, som er nomineret til prisen som verdens bedste fodboldspiller for 2021. Her florerer store stjerner som Lionel Messi, Kylian Mbappé, Neymar, Cristiano Ronaldo og Robert Lewandowski, men også danske Simon Kjær har fundet vej til listen.

Den danske landsholdsanfører spillede en stor slutrunde ved EM, hvor han var med til at føre holdet frem til semifinalen og blandt andet stod for en sand heltegerning, da Christian Eriksen faldt om i Parken, hvor Kjær bevarede overblikket og var med til at give hjertemassage til sin holdkammerat.

Om det er netop denne heltetjans, der har skaffet ham en plads blandt de 30 nominerede til prisen som verdens bedste fodboldspiller i 2021 står hen i det uvisse. Simon Kjær spillede dog i sidste sæson en stor sæson for AC Milan, hvor han var med til at føre klubben tilbage i det fornemmeste selskab i Champions League, som holdet i mange år har været fraværende for.

De 30 nominerede spillere til Ballon d’Or ser således ud:

Robert Lewandowski
Lionel Messi
Neymar
Kylian Mbappé
Cristiano Ronaldo
Romelu Lukaku
Erling Braut Haaland
Raheem Sterling
Luis Suarez
Mohamed Salah
Luka Modric
Karim Benzema
Kevin de Bruyne
Bruno Fernandes
Phil Foden
Harry Kane
Ruben Diaz
Laurato Martinez
Mason Mount
Pedri
N’Golo Kanté
Jorginho
Riyad Mahrez
Gerard Moreno
Giorgi Chellini
Nicolo Barella
César Azpilicueta
Gianluigi Donnarumma
Simon Kjær
Leonardo Bonucci

Så det er altså fornemt selskab, som Simon Kjær er havnet i. Feltet skal senere skæres ned til ti, inden der til sidst vil være tre kandidater tilbage, inden der i januar måned vil foregå den sædvanlige prisuddeling, som France Football står for, hvor verdens bedste fodboldspiller for kalenderåret 2021 altså vil blive kåret.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder