Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 2
(0 - 0)
Liverpool
Manchester C
S. Mané (59), M. Salah (76)
P. Foden (69), K. De Bruyne (81)
Asbjørn Steffensen

Manchester City og Liverpool delte i underholdende topopgør

Efter en halvkedelig første halvleg begyndte målene at rulle ind i anden halvleg da Livepool tog imod Manchester City.
Weekenden helt store fodbold-kamp blev spillet søndag aften, da Liverpool tog i mod de regerende Premier League-mestre, Manchester City i et vaskeægte engelsk topopgør. Vinderen af kampen kunne overtage en midlertidig førsteplads i ligaen, og som altid, i opgørene mellem de to hold, var det kampen om at være det største hold i England.

Udeholdet fra Manchester dominerede første halvleg, hvor specielt det unge stjerneskud, Phil Foden var i spillehumør. Kevin De Bruyne var tilbage i startopstillingen for første gang denne sæson i Premier League. De to skulle man nok se mere til.

Til trods for at Manchester City lagde pres på Liverpool-defensiven, endte første halvleg målløst.

I anden halvleg lagde Liverpool bedst fra land og var som forvandlede. Efter en times spil tog Mohamed Salah et flot løb og fik spillet Sadio Mane fri foran mål. Senegaleseren skuffede ikke og sendte Liverpool fortjent i front.

Liverpool fortsatte deres pres, men i det 69. minut stod Foden pludselig umarkeret i feltet efter en flot aflevering af Gabriel Jesus. Den unge englænder sendte resolut bolden i kassen og udlignede.

Blot syv minutter senere var Salah på togt igen. Efter et flot sololøb gennem Manchester Citys kæder, udplacerede han Ederson i målet og sendte hjemmeholdet i front.

Liverpools nye føring holdte dog kun fem minutter. Phil Foden var i løb i venstre side og fandt en fri De Bruyne på kanten af feltet. Belgierens skud blev afrettet af Joel Matip, Allison var derfor chanceløs i målet.

Det engelske topopgør mellem to af de største klubber ender altså 2-2 i en kamp, hvor anden halvleg var så underholdende, at man havde glemt de første 45 minutter. Toppen i Premier er tæt og begge hold er at finde i top tre.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER