LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Brøndby tabte i Sydfrankrig – Randers fik point i Transsylvanien

I de tidlige torsdagskampe i Europa League og Conference League var både Brøndby og Randers på svære udebaner mod henholdsvis Lyon og Cluj. Brøndby var under hårdt pres og tabte 3-0, mens Randers kan tage et point med hjem til Kronjylland.
Der var klasseforskel da Brøndby tidligt torsdag aften var en tur i Frankrig, hvor Lyon på to scoringer af Karl Toko Ekambi og en af Houssem Aouar udspillede de forsvarende danske mestre.

Franskmændene styrede begivenhederne fra start til slut, mens Brøndby efter bedste evne forsøgte at forsvare sig mod det stærke Lyon-mandskab. Forsvarsblokken holdt i 60 minutter, men herefter gik det stærkt.

På syv minutter scorede en velspillende Karl Toko Ekambi sine to mål, og det tog både pusten og selvtilliden ud af det danske mandskab. Fem minutter før tid kom 23-årige Houssem Aouar stormene frem efter et indlæg fra den dobbelte målskytte og pandende bolden bag en hårdtprøvet Mads Hermansen, der havde nok at se til i løbet af kampen.

Efter to spillerunder er Lyon suveræne i Europa League-puljen, mens Sparta Prag, der slog Rangers 1-0, rykker op på andenpladsen. Brøndby følger efter på tredjepladsen med det ene point, man hentede i første spillerunde.

Holder Brøndby tredjepladsen kommer de med videre til Conference League-turneringen, hvor Randers har spillet sin anden kamp torsdag aften.

Her skulle hestene bygge videre på det flotte 2-2 resultat mod AZ Alkmaar fra første runde, og det gjorde Kronjyderne, da det lykkes at hente endnu et point til kontoen mod rumænske Cluj.

Alhaji Kamara steg højest på en dødbold i slutningen af første halvleg og bragte Randers foran. Hestene fortsatte efter pausen, og var i periode det bedste hold på banen. Flere gange var det tæt på en udbygning af føringen, men i stedet blev det den indskiftede Claudiu Petrila, som ud af ingen ting udlignede efter en stikning i dybden. Den stilling holdt resten af kampen, selvom Randers havde store chancer for at stjæle alle tre point.

I den anden kamp i Randers' Gruppe D tog AZ Alkmaar imod Jablonec, og her blev det til en hjemmesejr på 1-0, hvilket sender hollænderne på førstepladsen, mens tjekkerne holder andenpladsen i gruppen. Randers indtager tredjepladsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder