Pep Guardiola ser frem til mødet mod Messi!
Tirsdag aften kl. 21:00 tager Paris Saint-Germain imod Manchester City i Champions League. Et opgør som Manchester Citys manager også ser frem til.
Pep Guardiola ser meget frem til det kommende opgør, for ham og hans Manchester City-mandskab og det er der en helt særlig årsag til. Den spanske top manager kan nemlig komme ud for og møde sin tidligere superstjerne, som han var manager for i Fc Barcelona. Her er der selvfølgelig snak om det argentinske fodboldikon Lionel Messi. Pep Guardiola og Messi har mødt hinanden før i Champions League, men det er helt tilbage i 2016. Der spillede Messi stadig i Fc Barcelona og de trak det længste strå og gik videre til ottendedelsfinalen.
Lionel Messi har været ude de sidste par kampe for det franske hovedstadshold, men han er heldigvis begyndt at træne med igen, så han måske kan være kampklar mod Manchester City. Pep Guardiola håber i hvert fald på han er med for Paris Saint-Germain. Guardiola udtaler sig tidligere i dag.
- Vi har været så heldige at se ham i løbet af disse 16 år eller, hvor lang karrieren end er, her taler Messi for sig selv. Ingen behøver at beskrive hvem han er eller snakke om ham. Hans karriere er enestående. Forhåbentligt i morgen kan han spille og gavne fodbolden, udtaler Pep Guardiola til Manchester Evening News.
Manchester City-manageren lægger heller ikke skjul på, han var overrasket over Messis skifte til Paris klubben i sommers. Hvis man bare går en sommer tilbage, så var den engelske fodboldklub favoritter til, at få Messis underskrift, han valgte dog at blive i Barcelona, selvom der var mange rygter omkring superstjernen ville væk fra den spanske storklub.
Pep Guardiola har været manager i Manchester City siden 2016, men han har stadig ikke vundet Champions League trofæet med den engelske tophold.