Ledelsen er imponeret over Bundesliga-dansker
Ifølge sportsdirektør Claus Costa spiller Poulsen en afgørende rolle som ny kaptajn – ikke mindst i omklædningsrummet.
“Integration af de nye spillere, implementering af trænernes ideer og samtaler med dem, der står lidt længere tilbage i hierarkiet – det er vigtige ting, der får et hold til at vokse. Yussi hjælper rigtig meget med alt det, der sker uden for banen,” sagde Costa i denne uge ifølge HSV24.
Den danske angribers indflydelse vækker særlig glæde i HSV, der i sommer mistede flere markante profiler som Sebastian Schonlau, Davie Selke og Ludovit Reis.
“I begyndelsen var det et tema, hvor hurtigt truppen kunne vokse sammen,” forklarede Costa. “Vi har mistet mange af holdets ledere, men Yussuf er trådt ind som en ny karakter, der imponerer både spillerne og ledelsen.”
Forventningen i Hamburg er, at Poulsen snart også kan bidrage på banen.
“Vi har håb og overbevisning om, at Yussi snart finder rytmen igen,” fastslog Costa.