LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Frankrig: Ligue 1
Stade Saint-Symphorien
FT
1 - 2
(1 - 1)
Metz
Paris SG
B. Kouyate (39), D. Bronn (90)
A. Hakimi (5), A. Hakimi (90)
Niels Nedergaard

Revser Mbappé: Han skal opføre sig noget bedre

Metz-træner Frederic Antonetti er alt andet end begejstret for den franske verdensstjerne Kylian Mbappés opførsel, efter der opstod tumult i dommerens tillægstid i opgøret mellem Metz og PSG i Ligue 1.
Stjernerne fra Paris Saint-Germain var onsdag aften på randen af fiasko i opgøret mod undertippede Metz i Ligue 1. Et sent mål af Archaf Hakimi i kampens tillægstid sikrede dog den franske storklub sejren. Efter kampen var det dog noget helt andet, der skabte overskrifter i medierne.

Der opstod nemlig tumult i forbindelse med PSG’s afgørende scoring i overtiden. Her kom de to verdensstjerner Kylian Mbappé og Neymar i karambolage med hjemmeholdets keeper Alexandre Oukidja.

Angiveligt skulle Mbappé have antydet over for Metz-keeperen, om han ville ”slås,” og den opførsel falder ikke i god jord hos Metz-træner Frederic Antonetti, der efter kampen sendte en stikpille til den franske stjerne.

- Mbappé er nødt til at opføre sig bedre, hvis han også ønsker at blive elsket. Jeg elsker ham som spiller, for han er virkelig, virkelig god, men det ville gavne ham at vise sig fra en mere ydmyg side, sagde Frederic Antonetti efter kampen ifølge flere medier heriblandt spanske AS og Goal.com.

Kylian Mbappé spillede hele kampen for PSG, hvor han markerede sig til sidst ved at lave en flot assists til holdkammeraten Archaf Hakimi, som altså fik jublen til at bryde løs hos stjernerne til sidst. Kampen endte 2-1 til PSG.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder