Fodbold løber i familien: Barcelona vil have Cruyff-Junior til at overtage for Koeman
Barcelona-ledelsen er angiveligt ikke tilfreds træner Ronald Koeman, og vil have Jordi Cruyff til at overtage trænerposten.
Ronald Koeman overtog trænerposten i sæsonopstarten sidste i Barcelona på et betændt tidspunkt. Lionel Messis fremtid i klubben var i fare, klubbens daværende præsident, Josep Bartomeu, var forhadt og klubben havde netop tabt hele 8-2 til Bayern München i Champions League-semifinalen.
Den hollandske træner er siden sin ankomst dog aldrig for alvor blevet et hit på Camp Nou. Barcelona-ledelsen leder angiveligt efter en til tage over for Koeman, der har kontrakt med klubben indtil næste sommer, og vil efter sigende finde ham i deres egne rækker.
Ifølge det spanske medie Sport har den Barcelonas ledelse spurgt Jordi Cruyff, der er søn af klub-legenden Johan Cruyff, om han vil tage over. Jordi Cruyff blev sidste måned ansat i klubben som rådgiver for ledelsen efter at have trænet hold i blandt andet Ecuador, Kina og Israel.
Jordi Cruyff er dog angiveligt en smule tøvende med at takke ja til tilbuddet i øjeblikket.