Lautaro Martinez med kovending: Vil forny kontrakt i Inter
I gennemsnit scorer Lautaro Martinez hvert 68. minut, hvilket har fået Inter til at tilbyde den unge skarpretter en ny kontrakt, der har vist sig meget mere lukrativ end et skifte væk fra klubben.
Før pandemien brød ud var 22-årige Lautaro Martinez enormt tæt på at komme til enighed med FC Barcelona omkring et skifte, som gik i vasken. For 1,5 måned siden pressede han både Atletico Madrid og Tottenham til at afgive bud på 670 millioner kroner mens Arsenal bød i den lavere ende. Real Madrid fik også et rungende nej af argentineren, der ellers var klar til at blive skudt afsted af Inter, der kun betalte 186 millioner kroner for argentineren i 2018.
Det ’nej’ kommer nu Inter til gode, da den argentinske landsholdsangriber har i sinde at underskrive en ny kontrakt med Milano-klubben, der kan nyde godt af både de mange mål samt en kontinuerlig stigning i markedsværdi, der estimeres til at være 600 millioner kroner i skrivende stund.
Argentineren anses nu som ansigtet udadtil for Inter efter at sidste sæsons topscorer i klubben, Romelu Lukaku, drog til hjerteklubben Chelsea, og derfor opløste Lu-La-dynamoen. Derfor får Martinez en mere vital rolle i klubben i samkvem med nytilkomne Edin Dzeko og Joaquin Correa, hvor Martinez får plads til at godtgøre sin ikoniske trøjenummer-10 i denne sæson.
Lautaro Martinez har på nuværende tidspunkt kontrakt med Inter til 2023, da han underskrev en femårig kontrakt i 2018, da han kom ti fra argentinske Racing Club. Det er blevet til 51 mål og 20 assists i 135 kampe for milaneserne, og 15 mål i 31 kampe for det argentinske landshold.