Dansk sportsdirektør jagter Liverpool-talent
Johan Lange har travlt på kontoret på Villa Park, hvor han leder efter forstærkning til midtbanen.
Et af de store talenter på Anfield Curtis Jones rygtes til Aston Villa, som leder efter en stærk central midtbane mand. Den danske sportsdirektør i Villa Johan Lange har efter 90min forberedt et bud på omkring 130 millioner kroner for Liverpool-talentet.
Handlen bliver dog ikke nem, da den 20-årige Jones regnes for en de spillere som Jürgen Klopp ser som afløser for hollænderen Georginio Wijnaldum, som forlod ”The Reds” op til denne sæson. Indtil nu har det dog været småt med spilletid til Jones, da han i en af de sidste testkampe blev ramt af en skade.
The Sun skriver, at Villa er parate til at give Curtis Jones en vej ud af Anfield, hvis han skulle ønske dette. Det kræver dog, at spilleren selv banker på Klopps dør og beder om en transfer, da den tyske manager fortsat tiltænker Jones en rolle på Anfield.
Det bliver derfor nok svært for Johan Lange og Villa, at få deres første ønske til en midtbane forstærkning til at gå i opfyldelse.