Fodbold nyheder

Medie: Burnley tæt på rekordtransfer

Af Daniel Jensen

Holdet fra den tunge ende er tæt på en forstærkning i jagten på overlevelse i Premier League.

Article image
Ritzau-Scanpix

Burnley har kun fire spillere i truppen, der ikke kommer fra de britiske øer. Det står i stærk kontrast til alle andre trupper i Premier League, der kun er blevet mere og mere globale med tiden. Klubben skal formentlig kæmpe med i den tunge ende af rækken igen, og med to nederlag i sæsonens to første kampe har Sean Dyches tropper fået en svær start.


Forstærkninger virker tiltrængte, og nu kan der være en på vej, der kan blive klubbens dyreste handel nogensinde og samtidig bryde lidt med den britiske dominans på holdet. Britiske Sky Sport melder nemlig, at Lyon har accepteret et tilbud på klubbens venstreback, Maxwel Cornet, fra Burnley. Buddet skulle lyde på 130 millioner kroner, hvilket er fem millioner mere end klubben betalte for deres nuværende rekordtransfer, Ben Gibson, tilbage i 2018. Gibson er i øvrigt allerede blevet solgt videre til Norwich.

Maxwel Cornet har været hos Lyon i 6,5 år og har spillet over 250 kampe for klubben. Den 24-årige ivorianer startede karrieren som kantspiller, men er sidenhen blevet omskolet til venstreback. Cornet er også noteret for 22 kampe på det ivorianske landshold.


Mere om Maxwell Cornet

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik