LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Daramy udtaget til landsholdet

Kasper Hjulmand har tirsdag sat navne på de 26 spillere, der skal repræsentere landsholdet ved de tre kampe i VM-kvalifikationen mod Skotland Færøerne og Israel, og her er Mohamed Daramy blandt andet udtaget.
Mohamed Daramy har været den helt store oplevelse indtil videre i Superligaen, og det medførte forleden, at han blev solgt for et rekordstort beløb på over 100 millioner fra FCK til Ajax.

Nu er det 19-årige stortalent så også blevet belønnet med en udtagelse til det danske A-landshold, hvor han er ny mand i truppen til de kommende tre kampe i VM-kvalifikationen mod Skotland, Færøerne og Israel. Samtidig er Rasmus Falk, Rasmus Nissen og Philip Billing nye i forhold til den trup, der var udtaget til VM.

- Daramy synes jeg har haft et forår, som har været opadgående, og jeg synes, at hans maj måned var rigtig stærk. Det er en spiller, der har nogle spidskompetencer, som vi ikke har så mange af i Danmark. Det niveau han har lagt for dagen her i den nye sæson over mange kampe, synes jeg, at har medført, at det var tiden til at tage ham med, sagde Kasper Hjulmand foran pressen ved landsholdsudtagelsen tirsdag eftermiddag.

Hele truppen ser således ud:

Målmænd: Kasper Schmeichel, Jonas Lössl, Frederik Rønnow.

Forsvarsspillere: Jens Stryger Larsen, Daniel Wass, Joakim Mæhle, Nicolai Boilesen, Rasmus Nissen, Simon Kjær, Andreas Christensen, Joachim Andersen, Jannik Vestergaard.

Midtbanespillere: Christian Nørgaard, Pierre Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Rasmus Falk, Anders Christiansen, Philip Billing.

Angribere: Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite, Kasper Dolberg, Andreas Skov Olsen, Mikkel Damsgaard, Andreas Cornelius, Jonas Wind, Mohamed Daramy.

Danmark møder Skotland onsdag 1. september klokken 20.45.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder