Kristoffer Nørgaard

Solskjær ønsker ikke at sælge - Leeds viser interesse for United-spiller

Selvom "the Red Devils" har forstærket offensiven med Jadon Sancho, skulle deres norske manager ikke ønske at sælge sin waliske kantspiller
Leeds, der i den seneste sæson blev nummer ni i Premier League, skulle være interesseret i at hente Daniel James til klubben. Prisen skulle lyde på 25 millioner pund svarende til 217 millioner kr., som dog ikke skræmmer "the White", som ønsker at forstærke sig. Ole Gunner Solskjær ønsker dog helst at beholde waliseren i stalden, eller alternativt at udlåne ham.

Daniel James, der går ind i sin tredje sæson som united-spiller, har kun i glimt vist prøver på sit talent. Købet af Jadon Sancho synes at gøre chancerne for regelmæssig spilletid og det store gennembrud mindre, hvorfor en lejeaftale lyder fornuftigt, hvis United stadig tiltro til den hurtige kant på længere sigt.

I sin Swansea-tid skulle James have været tæt på at skifte til Leeds, men endte som bekendt i Manchester. Det er indtil videre blevet til 48 ligakampe med seks mål og syv assists til følge fordelt over to sæsoner for kantspilleren.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER