Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
1 - 2
(0 - 1)
FC Midtjylland
OB
P. Sisto (59)
B. Kadrii (15), J. Skjelvik (90)
Asbjørn Steffensen

"De Striwede" tæmmede de tamme Ulve i sæsonåbner

Der var mål, fejl og træner-debutanter, da OB tog sejren på udebane mod FC Midtjylland i 3F Superligaens første kamp i sæsonen
3F Superliga-sæsonen 2021/2022 blev sparket i gang fredag på en brandvarm aften i Herning. Vicemestrene fra FC Midtjylland tog imod top 6-aspiranterne fra Odense, OB. Begge hold har skiftet ud på trænerposten hen over sommeren, hvor Bo Henriksen er blevet ny træner i FC Midtjylland, mens svenske Andreas Alm er den nye mand ved roret hos OB.

Hjemmeholdet fra Herning havde tidligere landsholdsspiller Henrik Dalsgaard i truppen med i truppen for første gang, efter at de har hentet ham i søster-klubben, Brentford FC.

Det var tydeligt på spillet at se, at holdene har holdt ferie hen over sommeren. Ingen af holdene formåede at holde fast i bolden længere tid ad gangen og få sat sit spil. Der var mange fejlafleveringer halv-blundere fra begge målmænd.

Efter et kvarters spil landede bolden hos OB's Bashkim Kadrii i hjemmeholdets felt, hvor han flot lagde den op til sig selv og derefter bankede ind bag Jonas Lössl i målet. 1-0 til OB, som kort efter kunne have udbygget føringen efter en fatal fejl af Lössl, som Issam Jebali på det skammeligste brændte.

Efter pausen havde OB overtaget, mens FC Midtjylland havde store problemer med deres spil. Lössl stoppede med en flot fod-parade Kadriis mulighed for at blive dobbelt målscorer kort efter pausen.

I det 59. minut modtog Pione Sisto bolden udenfor OB's felt, og drev med den forbi 2-3 forsvarsspillere, før han udplacerede Oliver Christensen i målet og dermed udlignede for Ulvene - til stor jubel for Bo Henriksen på trænerbænken naturligvis.

Gustav Isaksen blev skiftet ind med tyve minutter igen, og han bidrog med fart og driblinger på højrekanten, og kom frem til et par farlige chancer.

I overtiden fik OB tildelt et hjørnespark, som norske Jørgen Skjelvik skulle tage sig af. Hans indlæg fik overraskende lov til at gå hele vejen mellem venner og fjender og ende i målet. OB'erne var i vild jubel over den vilde scoring, der ender med at sikre dem sejren i sæsonåbneren mod FC Midtjylland.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER