Paul Gascoigne: Ingen kan sammenlignes med mig
Den engelske legende Paul Gascoigne har understreget, at han kan slå alle – også Phil Foden – selv efter en flaske whisky.
Da Phil Foden tog hul på den igangværende EM-slutrunde, havde han farvet sit hår lyst, hvilket ledte tankerne hen på Paul Gascoigne og hans frisure til EM-slutrunden i 1996.
Manchester City-profilen blev i forvejen sammenlignet med Gascoigne, fordi deres spillestile ligner hinanden. Hvis man skal tro Gascoigne, kan Foden dog ikke sammenlignes med ham.
-Ingen kan sammenlignes med mig, udtaler Paul Gascoigne ifølge Daily Star.
-Jeg kan slå alle med lukkede øjne – selv hvis jeg har drukket en flaske whisky og et par Bacardi Breezers.
Paul Gascoigne nåede at deltage i en EM-slutrunde og en VM-slutrunde med det engelske landshold, mens 21-årige Foden, som foreløbig har spillet syv engelske landskampe, nu har taget hul på sin første EM-slutrunde.