LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Medicinske problemer forsinker Arsenal-handel

Cristhian Mosquera skulle have været præsenteret som Arsenals femte sommerforstærkning, men præsentationen lader vente på sig. Ifølge Teamnewsandtix skyldes det problemer under det obligatoriske lægetjek, som spanieren gennemgik i London tidligere på ugen.

Arsenal er ellers enige med Valencia om et skifte, og prisen meldes at være omkring 13 millioner pund. Mosquera har også indvilget i en lang kontrakt med London-klubben, og alt var således klar til offentliggørelsen i weekenden – men uforudsete komplikationer har sat processen på pause.

Tidligere på ugen lækkede et billede kortvarigt fra Arsenals egne kanaler, hvor Mosquera optrådte i klubbens træningstøj under et interview, hvilket kun bekræftede, at handlen var tæt på at falde på plads.

Selv om detaljerne omkring lægetjekket ikke er bekræftet, lyder det fra kilder tæt på klubben, at der ikke er fare for, at handlen falder igennem – men først skal de helbredsmæssige forhold afklares.

Mosquera er planlagt som sommerens femte tilgang til Mikel Artetas trup efter Noni Madueke, Christian Nørgaard, Martín Zubimendi og Kepa Arrizabalaga.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder