LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Sydamerikansk storklub lurer på FCM’s Osorio

FC Midtjyllands chilenske stjerne har fået en ny bejler. Denne gang fra Brasilien.

Den chilenske kantspiller Dario Osorio fra FC Midtjylland har længe været på radaren i forskellige europæiske klubbber – men nu blander en ny bejler sig i kapløbet om 21-årige Osorio. Og den kommer fra Brasilien.

Ifølge det chilenske medie Al Aire Libre har traditionsklubben Botafogo gjort Osorio til plan B, hvis det ikke lykkes dem at lande deres førsteprioritet, Yani Quintero Hinestroza. 

21-årige Osorio, der kom til FCM fra Universidad de Chile i sommeren 2023. Midtjyderne betalte i sin tid 37 millioner kroner for det sydamerikanske talent, og prisskiltet er sandsynligvis ikke blevet mindre siden. 

Osorio vurderes i øjeblikket til otte millioner euro på Transfermarkt, som FCM’s dygtige købmænd næppe lader ham smutte for.

Selvom det ikke er væltet ind med mål fra Osorios side, så har han gjort sig bemærket med et par voldsomt opsigtsvækkende kasser både i Superligaen og i europæiske kampe.

Botafogo har senest været med i VM for klubhold, hvor de slog PSG med 1-0 i gruppespillet, men i ottendedelsfinalen tabte de til landsmændene fra Palmeiras i forlænget spilletid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder