LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Medie: Real Madrid-spiller i muligt chokskifte

Ifølge brasilianske UOL har FC Barcelona snøren ude efter Rodrygo, før de nærmer sig en lejeaftale med Marcus Rashford. Catalanerne har angiveligt kontaktet den brasilianske kantspillers bagland og udtrykt interesse, hvis han selv skulle ønske at forlade Real Madrid.

Rodrygo har været utilfreds med sin rolle i Madrid, hvor både Vinícius Júnior og Kylian Mbappé står foran ham i køen til venstrekanten – den position, han foretrækker. På trods af interessen er der dog ikke ført egentlige forhandlinger med Real Madrid.

Siden da er fokus i stedet skiftet. Barcelona og Manchester United skulle være meget tæt på en lejeaftale for Rashford, der ventes at tilbringe hele 2025/26-sæsonen i LaLiga med en tilknyttet købsoption.

En eventuel transfer for Rodrygo virker derfor nu urealistisk – ikke mindst set i lyset af den historiske rivalisering mellem de to spanske giganter. De har ikke handlet spillere direkte med hinanden siden 2007, og Rashford-aftalen gør næppe forholdet varmere.

Rodrygo har dog fortsat udsigt til et klubskifte. Arsenal, PSG og Liverpool nævnes som potentielle destinationer for den 24-årige brasilianer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder