LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Coronaramt EM-svensker var til fest mellem testkampene

Sverige kommer til at starte EM-slutrunden uden en af sine profiler.
Den svenske Juventus-spiller Dejan Kulusevski blev tirsdag testet positiv for coronavirus, og dermed misser han som minimum Sveriges EM-åbningskamp mod Spanien. Kilden til midtbanespillerens smitte er endnu uvist, men onsdag er der kommet en video frem, som viser den 21-årige til fest.

Festen skulle være fundet sted mellem Sveriges to forberedelseskampe frem mod EM, og det er et brud på de svenske retningslinjer. Derfor skaber Kulusevskis festivitas utilfredshed hos landstræneren, men han tror ikke, at det er kilden til smitten.

- Han har indset, at det bestemt ikke var en god ide, og det synes jeg heller ikke, men hans smitte kommer højst sandsynligt ikke derfra, siger landstræner Janne Andersson ifølge Expressen.

Sverige spiller første kamp ved EM på mandag, hvor de møder de spanske gruppefavoritter. De yderligere to hold i puljen er Slovakiet og Polen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder