LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Antoine Griezmann triumferer med Newcastle United

Den franske landsholdsspiller Antoine Griezmann har tilsyneladende en forkærlighed for Newcastle United i det populære Football Manager-spil.
Det indebærer et utal af rejser at være landsholdsspiller, og der findes lige så mange måder at fordrive rejsetiden på. Det franske fodboldlandshold har mandag offentliggjort en video, hvori EM-aktuelle Antoine Griezmann stolt viser sit tidsfordriv frem.

FC Barcelona-spilleren sidder i videoen i en flyvemaskine og spiller Football Manager, hvor han, som manager for Newcastle United, er nået til år 2027. I løbet af seks år har Griezmann hevet den engelske midterklub op på absolut højeste niveau.

Griezmann løfter sløret for, at han – i spidsen for Newcastle United – har vundet fem trofæer i løbet af en enkelt sæson: Premier League, FA Cuppen, Community Shield, Champions League og Super Cuppen. Han har desuden købt en gammel kending til Premier League-klubben.

Brasilianske Joelinton, som ”The Magpies” købte i sommeren 2019, er i øjeblikket klubbens rekordkøb. Den nu 24-årige angriber kostede Newcastle United 327 millioner kroner, men det har Griezmann i den grad overgået som Newcastle United-manager.

Griezmann har således købt sin landsholdskammerat Kylian Mbappé til Newcastle United, hvilket ifølge Football Manager-spilleren kostede 997 millioner kroner. Det faldt dog ikke i god jord hos Mbappé, da Griezmann løftede sløret for Paris Saint-Germain-superstjernens Football Manager-skæbne.

- Newcastle? Der er virkelig ikke varmt, udtaler Kylian Mbappé ifølge Equipe de France (Det franske landshold, red.).

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder