KROATIEN - Kan VM-overraskelsen gøre det igen?
Ved VM-slutrunden i 2018 tog Kroatien fusen på alle, da de spillede sig frem til turneringens finale. Spørgsmålet er, om den lille nation kan gøre det igen.
I Kroatien bor der omkring 4 mio. mennesker. Selv om landet har et lavere indbyggertal end Danmark, betyder det ikke, at Kroatien er en miniputnation, når det kommer til fodbold. Siden landet blev født i starten af 90’erne, har nationen sprøjtet et hav af fantastiske fodboldspillere ud. I 90’erne prydede navne som Davor Suker, Zvonomir Boban og Robert Prosinecki det kroatiske landshold, som ved VM i 1998 snuppede bronze-medaljerne. I 00’erne var det så brødrene Niko og Robert Kovac, Darijo Srna samt Ivica Olic, som var profilerne. De seneste ti år har vi været vant til at se Ivan Rakitic, Luka Modric samt Mario Mandzukic, og ved den kommende slutrunde vil vi igen møde navne, som man kender fra de største klub-adresser i Europa.
Kroatien deltog for første gang ved en slutrunde i 1996. Siden da har Balkan-nationen kun en gang misset en slutrunde, og det var EM i år 2000, som blev spillet i Holland og Belgien. Kroatien får historisk set mere ud af VM-slutrunderne, end de gør af EM. To gange har nationen snuppet medaljer med hjem fra VM-slutrunder. Det skete i 1998, hvor de i bronzekampen slog Holland 2-1, og igen i 2018, hvor kroaterne spillede sig frem til finalen, som de tabte 2-4 til turneringsfavoritterne Frankrig. Begge gange er det kommet som en overraskelse, at kroaterne skulle nå så langt.
Ved EM har Kroatien stadig ikke spillet sig blandt semifinalisterne. Ved nationens første EM-slutrunde i 1996 blev Tyskland endestationen i kvartfinalen. Kvartfinalen blev også endestationen i 2008, hvor Tyrkiet efter en vanvittig afslutning på den forlængede spilletid og en straffesparkskonkurrence sendte kroaterne hjem. Ved den seneste EM-slutrunde i 2016 røg Kroatien igen ud i den første knock out-runde, da et portugisisk mål i det 117. minut blev enden på eventyret.
Kroatien plejer at være garant for store resultater i gruppespilsdelen. I 2004 spillede de uafgjort med det forsvarende europamestre, Frankrig, i 2008 slog de turneringens senere finalister, Tyskland, i 2012 drillede de igen senere finalister, da de tog et point fra Italien, og i 2016 slog de Spanien i gruppespillets sidste runde.
Ved denne EM-slutrunde møder Kroatien en af bookmakernes favoritter til EM-titlen, England, samt Tjekkiet og Skotland i gruppespillets Gruppe D. Kroatien er, sammen med England, bookmakernes klare favorit til videre avancement. På papiret ligner det også en overkommelig gruppe for vice-verdensmestrene.
Kroatien møder inden slutrundens start Armenien og Belgien for at pudse formen af. Indtil videre har kroaterne i 2021 vundet to ud af tre landskampe. De sejre er dog kommet imod mindre nationer i form af Malta og Cypern. Nederlaget kom imod Slovenien. Sejren over Cypern var Kroatiens første sejr i en landskamp i seks kampe og siden primo oktober 2020, hvor de slog Sverige 2-1 i Nations League.
Profil:
Luka Modric
“Balkans Cruyff” kan vi ikke komme udenom, når vi skal vælge en profil på det kroatiske landshold. Kroatiens midtbaneprofil har været nationens anfører, siden den legendariske højre back Darijo Srna stoppede sin landsholdskarriere efter EM-slutrunden i 2016.
Den nu 35-årige talisman har været en fast del af det kroatiske landshold siden 2006. Det betyder, at Modric også er den spiller med flest landskampe for nationen på CV’et for Kroatien nogensinde.
Ved VM-slutrunden i 2018 var Modric den absolutte årsag til, at Kroatien nåede slutrundens finale. Det blev også belønnet med titlen som turneringens bedste spiller og senere også årets fodboldspiller i Europa. Samme år var der mere personlig hæder til midtbane-strategen, som også vandt Ballon d’Or, og dermed brød Cristiano Ronaldo og Lionel Messis monopol på den kåring.
På klubplan har Modric også vist sin vigtighed i et hav af sæsoner på Real Madrids midtbane. Madrid-klubben hentede ham i Tottenham i 2012. Efter hans første sæson i Spanien blev kroaten kåret som det dårligste indkøb i La Liga. Det har “Balkans Cruyff” efterfølgende fået ændret på. Med Madrid-klubben har Modric blandt andet vundet fire Champions League-titler og to spanske mesterskaber. Derudover er han i sin karriere syv gange blevet kåret til årets kroatiske fodboldspiller.
Modric’ rolle på landsholdet er meget simpel. Han styrer spillet. Når kroaterne bygger op, så går holdets spil igennem ham på midtbanen, og han har derfor ansvaret for at få flyttet bolden fra eget felt og frem til nationens offensive profiler. Når angrebsspillet er mere stationært, så er det Modric’ opgave at finde pladsen i de tætpakkede defensiver. Både frispark og straffespark tager kaptajnen sig naturligvis også af.
Træner:
Zlatko Dalic
Træneren, som fik Kroatien i den historiske VM-finale i 2018, er stadig manden ved roret hos Balkan-nationen. Til efteråret har Dalic været landstræner for nationen i fire år. Allerede nu er han den kroatiske landstræner, som har siddet næstlængst på embedet nogensinde.
Dalic er en træner, som efter VM-succesen har eksperimenteret løs med det kroatiske landshold. Ved VM-slutrunden i Rusland for tre år siden var det eneste spørgsmål i den kroatiske startopstilling, hvem som skulle starte på venstre back. Det er ikke tilfældet længere.
Vi skal helt tilbage til efteråret 2019 for at finde den samme startopstilling i to kampe i træk. Det vil sige, at der i de seneste 15 kroatiske landskampe ikke har været genvalg til de samme elleve.
En ting er dog helt sikkert. Dalic stiller altid med fire forsvarsspillere, to kanter, som søger ind i boksen, når den modsatte back kommer blæsende for at slå indlæg, en angriber, som er en stor mundfuld for modstandernes forsvar at håndtere, samt en teknisk god boldspiller på midtbanen og en mere defensiv stærk spiller til at ligge foran forsvaret.
Forventet startopstilling (4-2-3-1):
Dominik Livakovic
Sime Vrsaljko - Dejan Lovren - Duje Caleta-Car - Borna Barisic
Marcelo Brozovic - Luka Modric
Ivan Perisic - Nikola Vlasic - Ante Rebic
Bruno Petkovic
Endelig trup:
Målmænd:
Dominik Livakovic (Dinamo Zagreb)
Lovre Kalinic (Hajduk Split)
Simon Sluge (Luton)
Forsvar:
Duje Caleta-Car (Olympique Marseille)
Dejan Lovren (Zenit Skt. Petersborg)
Domagoj Vida (Besiktas)
Sime Vrsaljko (Atletico Madrid)
Domagoj Bradaric (LOSC Lille)
Mile Skoric (Osijek)
Borna Barisic (Rangers)
Josip Juranovic (Legia Warszawa)
Josko Gvardiol (RB Leipzig)
Midtbane:
Luka Modric (Real Madrid)
Marcelo Brozovic (Inter)
Mateo Kovacic (Chelsea)
Nikola Vlasic (CSKA Moskva)
Mario Pasalic (Atalanta)
Josip Brekalo (VfL Wolfsburg)
Mislav Orsic (Dinamo Zagreb)
Milan Badelj (Genoa)
Luka Ivanusec (Dinamo Zagreb)
Angreb:
Andrej Kramaric (Hoffenheim)
Bruno Petkovic (Dinamo Zagreb)
Ante Rebic (AC Milan)
Ivan Perisic (Inter)
Ante Budimir (Osasuna)
