LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
1 - 2
(1 - 0)
Manchester C
Chelsea
R. Sterling (44), X S. Agüero (45)
H. Ziyech (63), M. Alonso (90)
Daniel Jensen

Chelsea udskød Manchester Citys mesterskabsfest

Manchester City kunne i dag sikre sig mesterskabet, hvis de kunne slå Chelsea på hjemmebane.
Begge mandskaber sikrede sig i løbet af ugen en plads i Champions League-finalen, men i dag var vigtige point på spil i Premier League. Manchester City kunne med en sejr sikre sig det engelske mesterskab, i mens Chelsea fortsat ikke er sikre på en plads i Champions League i næste sæson.

Hjemmeholdet kom da også bedst fra start og kom frem til nogle gode afslutningspositioner. Ferran Torres fik en rimelig fri mulighed i feltet, men den spanske kantspiller fik slet ikke kontrolleret sin afslutning, der gik langt forbi.

Kampen bød på en masse godt spil, men det blev kun til halve chancer, som ingen af de to keepere havde problemer med at håndtere. Efter en halv times tid skulle vi dog få bolden i mål, da Timo Werner fik rettet Marcos Alonsos afslutning ind bag Ederson, men tyskeren stod i en klar offside, og målet blev annulleret.

Et minut før halvleg skulle kampens først mål dog falde, og det var Manchester City der bragte sig foran. Gabriel Jesus blev sendt i dybden i en løbeduel med Andreas Christensen, men danskeren missede fuldstændig bolden, og så var Jesus igennem. Brasilianeren lagde bolden på tværs til Sergio Agüero, der fuldstændig missede sin tæmning, men heldigvis for hjemmeholdet stod Raheem Sterling klar og sparkede bolden ind bag Èdouard Mendy.

Christensen måtte forlade banen med en skade, men før Chelsea kunne nå at skifte, gik det galt i gæsternes defensiv igen. Billy Gilmour kom for sent i en tackling på Jesus, og så blev der plejet på pletten. Det skulle Agüero tage sig, og han forsøgte sig med en panenka midt i målet, men Mendy blev stående og greb argentineren ud.

Dermed sluttede første halvleg 1-0.

Med det brændte straffespark fik Chelsea en livline i anden halvleg, og efter en lille time skulle gæsterne også sætte Manchester Citys mesterskabsfest på pause. Efter nogle kombinationer på kanten af feltet fandt César Azpilicueta Hakim Ziyech, der med et lille træk lige fik skabt plads til en afslutning. Marokkaneren fik sendt et hårdt forsøg afsted mod det nærmeste hjørne, og det var nok til at passere Ederson og udligne til 1-1 på Etihad.

Werner skulle endnu en gang sende bolden i nettet, da han rundede Ederson og sparkede bolden i mål, men endnu en gang var tyskeren løbet i offside, så angriberen fik for anden gang i kampen annulleret et mål. Få minutter senere var det Callum Hudson-Odoi, der troede han havde scoret til 2-1, men efter et tjek hos VAR fik Chelsea annulleret sit tredje mål.

Manchester City var ikke kommet frem til meget i løbet af de sidste 45 minutter, men fem minutter før tid var Phil Foden ganske tæt på at sikre hjemmeholdet mesterskabet. Den unge englænder forsøgte at liste bolden over i det lange hjørne efter en indlæg, men bolden gik forbi stolpen.

I kampens overtid skulle der dog blive fundet en vinder, og det var Chelsea, der bragte sig på 2-1. Werner blev sendt i dybden, og på midten fandt han Alonso, der havde taget turen med frem sin position på venstreback. Spanieren fik afsluttet helt håbløst med højre, men heldigvis for ham så tog afslutningen hans eget støtteben og gik i en bue over Ederson.

Manchester City må derfor vente lidt endnu med at fejre det engelske mesterskab, i mens Chelsea tog et kæmpe skridt imod Champions League, da de går forbi Leicester på tredjepladsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder