Denne artikel er sponsoreret
Torsten Brix

Analyse: De er gruppefavoritter til EM 2021

Bliv klogere her…
Mange fodboldfans ser forventningsfuldt frem til det kommende europamesterskab i fodbold, og håber at deres nation kan tage titlen som europamester. Grupperne ved EM i fodbold 2021 går fra A-F, men hvem er favoritter til at gå videre til knockout-kampene? Det giver vi et bud på her.


Gruppe A: Italien som favorit
2018 var den helt store nedtur for italienerne, der sendte chokbølger gennem den internationale fodboldverden, da de ikke formåede at kvalificere sig til VM i Rusland. Til trods for at det seneste årti har været en mørk periode for de italienske fans, så ser det endelig ud til at Roberto Mancini har fået styr på tropperne. Med den velspillende Napoli-kant Lorenzo Insigne, og en forsvarsmur bestående af de rutinerede Chiellini og Bonucci, så er Italien ikke nogen walk-over. Derfor spås de også til at slutte som etter, over Wales, Tyrkiet og Schweiz.


Gruppe B: De røde djævle
Modsat Italien, så havde Belgien en ganske fornuftig kampagne ved VM i Rusland, hvor de måtte nøjes med en bronzemedalje. Derudover, så møder Belgierne op med en forrygende statistik under landstræner Roberto Martinez, der i de seneste 54 landsholdskampe har vundet 42. En stor portion af Belgiernes succes kan ligeledes tilskrives en forrygende offensiv med profilerne Romelu Lukaku, Kevin De Bruyne og Eden Hazard. Førstnævnte har på nuværende tidspunkt gang i en formidabel sæson hos Inter Milan, der brager mod deres første Serie-A titel i siden 2009/2010 sæsonen. Belgien må derfor betragtes som favoritter til at hapse førstepladsen i en gruppe, der indeholder Danmark, Rusland og Finland.


Gruppe C: De flyvende hollændere
Siden sølvmedaljen ved VM 2010 i Sydafrika har Holland ikke gjort meget væsen af sig. Tværtimod, så må hollændernes præstationer ved de seneste VM -og EM-kvalifikationer siges at være skandaløse. De hverken kvalificerede sig til EM 2016 eller VM 2018, hvorfor deres kvalificering til det indeværende EM 2021 var tiltrængt. Heldigvis for hollænderne, så er de endt i en gruppe bestående af Ukraine, Østrig og Nordmakedonien, hvor de regnes som klare favoritter til at gå videre som nr. 1.


Gruppe D: It’s coming home
Sidst englænderne kunne prale af et mesterskab var ved VM 1966, og det tætteste de har været på et siden, var ved VM 2018, hvor de måtte nøjes med en fjerdeplads. Troen på en EM-succes lever fortsat, hvor de i år er blandt favoritterne til at tage trofæet. Vejen dertil ser indtil videre overkommelig ud, hvor England befinder sig i gruppe med Kroatien, Skotland og Tjekkiet, og er klare favoritter til at gå videre som etter.


Gruppe E: Spaniens genoprejsning
Et generationsskifte har længe været undervejs hos den stolte fodboldnation Spanien, men er udeblevet grundet eksterne faktorer, hvor det spanske trænersæde har fyldt mere end hvad godt er. Dog ser det ud til at den nuværende landstræner Luis Enrique har fået genoprettet stabiliteten, og rammer spanierne topniveauet, så kan de godt nå langt ved denne slutrunde. Spanien er i gruppe med Sverige, Polen og Slovakiet, og vedligeholder Enriques tropper kadencen, så tager de førstepladsen i Gruppe E.


Gruppe F: Dødspuljen
Selvom Gruppe F af mange regnes som “dødspuljen”, der huserer nationerne Frankrig, Tyskland, Portugal og Ungarn, så kan man ikke afskrive franskmændene som favoritter. Foruden en profileret trup, så kommer franskmændene til dette EM med blod på tanden, hvor de vil gøre alt for at rette op på EM 2016 fiaskoen, hvor de tabte til Portugal i finalen. Med en trup bestående af store profiler som Kylian Mbappe, Paul Pogba og Antoine Griezmann for blot at nævne nogle få, så regnes de som favoritter til at vinde, ikke kun Gruppe F, men også EM 2021.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER