Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Simon Lindgren

Engelsk stjerne kan vende hjem til Watford

Ashley Young startede sin professionelle karriere i Watford, og han drømmer om at vende tilbage til klubben.
Den engelske fodboldspiller Ashley Young har gang i en fin periode i Inter, hvor han sammen med sit hold ligger lunt i svinget til at vinde Serie A. Inter har ikke vundet det italienske mesterskab siden 2010 og Young har siden sin ankomst i 2019/2020-sæsonen været en del af opbygningen af det slagkraftige Inter-mandskab.

Ashley Young fylder 36 år til sommer og karrieren som spiller er gået ind i sin sidste fase. Hans kontrakt med Inter udløber til sommer. Den italienske storklub har tilbudt Young en etårig forlængelse, men intet er afgjort endnu. Ifølge mediet ‘The Sun’ har wingbacken fået tilbud fra både ind- og udland, men der er dog et sted som Ashley Young gerne ser sig selv slutte karrieren.

Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at Yong har en stor forkærlighed for den klub, der kickstartede hele hans karriere. Nemlig Watford. Han kom på Watfords akademi tilbage i 1995 og fik sin debut for førsteholdet i 2003. Herefter har han både været forbi Aston Villa, Manchester United og nu Inter, men Young har en meget klar drøm om at vende tilbage til Vicarage Road.

- Du kan spørge min agent og min familie, hvis jeg fik chancen for at slutte min karriere i Watford, så ville jeg tage den uden at tøve, fortalte Young til ‘Golden Tales’ i efteråret 2020. ‘Golden Tales’ er en Watford fan-podcast.

Watford ligger lige nu til at rykke op i Premier League, så det er måske ikke usandsynligt, at klubbens fans kan få et gensyn med en gammel kending.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER