Fodbold nyheder

Dele Alli har tændt for sig selv

Af Troels Drasbech

Englænderen er efter sit mislykkede skifte på vej tilbage i form.

Article image
Ritzau-Scanpix

Tottenhams kaptajn - Hugo Lloris - har hyldet Dele Alli for sin måde at kæmpe sig tilbage, efter englænderens skifte væk fra klubben i januar blev blokeret.

Alli var selv afklaret med sin afgang fra London-klubben, efter Jose Mourinho gav den 24-årige en meget begrænset mængde spilletid i den første del af sæsonen. Destinationen havde med stor sandsynlighed været PSG, hvor Allis gamle træner - Mauricio Pochettino - er blevet ansat.

Efter det blokerede skifte er stemningen dog vendt for den unge midtbanespiller, og Alli har kæmpet sig tilbage i truppen. Det kastede englænderens første PL-start af sig i Tottenhams 1-0-sejr over Fulham. Lloris har efterfølgende rost Alli for sin professionalisme og forventer stadig mere fra englænderen:

- Som holdkammerat har han altid været professionel. Han har skubbet skuffelsen til side fra første træningsdag siden transfervinduet, og har tændt op for sig selv - skridt for skridt forbedrer han sin fitness og opbygger så meget selvtillid som muligt.

- Nu er han tilbage, og det er godt for holdet - det bedste fra ham er naturligvis stadig i vente længere inde i sæsonen, udtalte Lloris ifølge Daily Mail.

Spurs trak sig tilbage ind i kampen om top 4-pladserne med sejren over Fulham, og er lige nu fem point fra Chelsea på fjerdepladsen og endda med en kamp mere i hånden.

Mere om Dele Alli

Mere om Tottenham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik