Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 0
(0 - 0)
Crystal P
Manchester U
Jonathan Kjær Troelsen

Manchester United smider point i nulløsning

Der var vigtige point på spil onsdag aften i London.
Crystal Palace og Manchester United krydsede klinger onsdag aften, da der var midtugeprogram i Premier League. Værterne fra Crystal Palace fristede før kampen en tilværelse midt i tabellen på 13. pladsen, mens gæsterne fra Manchester jagtede vigtige point i forhold til at cementere deres andenplads.

Første halvleg var præget af Manchester United i boldbesiddelse meget af tiden. I perioder formåede gæsterne at kombinere fint, men de havde svært ved for alvor at true Guaita i Crystal Palace-buret. Når Manchester United endelig kom frem til afslutninger, viste Guaita, at han har et godt niveau. En fremragende redning fra et afrettet Nemanja Matic-skud var blandt andet skyld i, at de første 45 minutter endte målløst.

I anden halvleg havde gæsterne fortsat svært ved at producere de helt store målchancer. Det forventede pres fra Premier Leagues andenplads kom aldrig, og derfor tydede alt på en remis. Dog var de undertippede værter tæt på at stjæle sejren i kampens slutfase. Her fandt Luka Milivojevic med en stikning Patrick Van Aanholt som pludselig var alene med Dean Henderson i Manchester United-målet. Den duel vandt sidstnævnte og derfor kunne Manchester United ånde lettet op.

Kampen sluttede derfor, som den startede. Nemlig 0-0. Med det uafgjorte resultat ligger Manchester United stadig på andenpladsen, hvor de har 51 point for 27 kampe. Crystal Palace ligger også fortsat nummer 13, hvor de har 34 point.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER