Økonomien ikke vigtig for Leipzig-anfører
Penge betyder meget i fodbold. Men ikke alt. I hvert fald ikke ifølge anføreren i RB Leipzig.
RB Leipzigs anfører, Marcel Sabitzer, nyder succes i det tyske. Østrigeren har været i sin tyske klub siden 2014, og han har ikke planer om at forlade klubben lige med det samme. Det er selvom, at flere og mere pengestærke klubber har været rygtet interesseret i østrigeren. Heriblandt Tottenham. Men der er ikke planer om at forlade Leipzig lige foreløbig.
- Jeg har kontrakt til 2022 og ikke kun til sommer. Det er blevet populært at spørge spillere om deres fremtid, så snart der er 18 måneder tilbage. Det betyder ikke, at alt skal besluttes på det tidspunkt, siger Sabitzer ifølge Sport Bild.
- Løn er ikke mit primære fokus lige nu. Jeg har det fint her, og jeg gider ikke bekymre mig om det hver dag. Jeg spiller ikke fodbold for at fylde en pengetank, til når jeg slutter karrieren, siger den østrigske midtbanespiller.
Sabitzer spillede i søsterklubben Red Bull Leipzig, før han skiftede til Leipzig. I øjeblikket kæmper han og resten af mandskabet for at holde trit med Bayern München i toppen af Bundesligaen. Leipzig er på en andenplads med to point op til de forsvarende mestre fra München.