Nye detaljer: FC Midtjylland takkede nej til 60 millioner kroner
Der har på det seneste været forlydender om, at Besiktas har haft snøren ude efter FC Midtjyllands Aral Simsir.
Det er dog ikke lykkedes for dem, og det kom senest frem, at midtjyderne havde afvist buddet i første omgang med tanke på, at Mikel Gogorza i forvejen er ude med en skade - og at FCM ikke ville kunne hente en erstatning, da det danske transfervindue er lukket.
Det er dog ikke endnu i Tyrkiet, og det er nu kommet frem, hvad tyrkerne lokkede med.
Det er transferjournalisten med de to millioner følgere på Twitter, Yagız Sabuncuoglu, som har detaljerne om, hvad der blev tilbudt. Det sker i en video fra Sports Digitale, hvor han kommer ind på sagen.
- Der er afgivet et officielt tilbud på 6+2 millioner euro til Midtjylland for Aral Şimşir, siger han og fortsætter:
- Det danske hold har meddelt, at de ikke vil sælge spilleren, medmindre de får et tocifret transfersum, lyder det fra Sabuncuoglu.
Det svarer til godt 45 millioner kroner i første omgang, mens der vil være 15 millioner i bonusser for Simsir. Altså en samlet pakke på 60 millioner kroner, som altså er blevet afvist.
Med en tocifret transfersum bliver der givetvis peget på, at man vil have den op på 75 millioner kroner, som 10 millioner euro rundt regnet giver.
Simsir forlængede sin kontrakt med midtjyderne tilbage i slutningen af januar, så den nu gælder frem til sommeren 2029.