Fodbold nyheder

Lukaku forklarer hån af Zlatan ved sit mål i weekendens Milano-derby

Af Rasmus Padkjær

Da de to Milano-klubber mødtes i weekenden, kom Romelu Lukaku med et særligt jubeludbrud efter hans scoring, som han nu forklarer.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det var kampen om førstepladsen i Serie A, da AC Milan og Inter tørnede sammen i weekendens topbrag. Det var ligeledes en kamp mellem de to alfahanner, Romelu Lukaku og Zlatan Ibrahimovic, som har skabt en rivalisering mod hinanden. Der har foregået en duel uden for banen over en længere periode. En duel, der for alvor kogte over, da lokalrivalerne stødte sammen i pokalkvartfinalen i januar, hvor de to angrebsstjerner kom i en verbal infight. Derfor var duellen mellem de to alfahanner, allerede et samtaleemne inden weekendens brag.

- Lukaku og Zlatan-duellen er ekstrem vigtig at holde øje med. Det er de to målscorere, de to opspilspunkter og de to sportslige ledere på grønsværen. Så det bliver spændende at se, om de overhovedet kan finde ud af at omgås hinanden i en kamp, der er så markant, sagde TV2 SPORTs fodboldekspert, Mads Junker.

Kampen udviklede sig dog ganske roligt imellem de to alfahanner, men Romelu Lukaku fik dog sendt en stikpille i retning af Zlatan efter sin 3-0 scoring. Han slog sig nemlig på brystet og pegede på sig selv, mens han råbte:

- Jeg er den fucking bedste! Det er mig! Mig! Det har jeg jo fortalt dig!

Ifølge en række italienske medier, var jubeludbruddet nemlig direkte henvendt til Zlatan. Lukaku har efterfølgende været ude på Twitter og forklare sig, og giver adrenalinen skylden for udbruddet:

- Jeg talte vel meget lort i ren adrenalin.



Med målet i kampen er Romelu Lukaku nu oppe på andenpladsen på topscorerlisten i Serie A med 17 mål, mens Zlatan Ibrahimovic indtager tredjepladsen med 14 mål. Inter vandt kampen 3-0 og indtager derfor i skrivende stund førstepladsen i Serie A med fire point ned til AC Milan på andenpladsen.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik