Fodbold nyheder

Kepa: Jeg har aldrig overvejet at forlade Chelsea

Af Daniel Fisker

Chelseas sorte målmandsfår Kepa Arrizabalaga insisterer på, at han vil blive på Stamford Bridge og kæmpe for sin plads mellem stængerne.

Article image
Ritzau-Scanpix

Kepa Arrizabalaga blev frosset ud af den daværende Chelsea-manager Frank Lampard, som fik sparket den 25. januar. Den franske målmand Edouard Mendy ankom derudover til Stamford Bridge i september 2020, hvorefter han overtog Kepas plads i Chelseas startopstilling.


Verdens dyreste målmand har dog altid vidst, at han har det i sig. Selvom Kepa har været inaktiv i længere tid, har han aldrig overvejet at forlade Chelsea. Han arbejder i stedet på at kunne føle sig mere vigtig i Chelsea-hierakiet.

- Dybt inde i mig selv vidste jeg, at jeg kunne gøre det. Nu er jeg ikke bange. Jeg vil føle mig mere vigtig, og jeg arbejder for det, udtaler Kepa Arrizabalaga ifølge Daily Star.

- Nu har jeg det godt – efter inaktiviteten. Jeg har aldrig overvejet at forlade Chelsea.

Den nye Chelsea-manager Thomas Tuchel er tilsyneladende mere positivt stemt over for Kepa, som “The Blues” i sommeren 2018 betalte 595 millioner kroner for. Den 26-årige spanier startede inde, da Chelsea tørnede sammen i FA Cuppen og mod Newcastle Untied i Premier League.

- På en skala fra 0 til 10 ligger mit humør på 7,5. Jeg var lidt mindre glad for tre måneder siden på grund af fodbold-problemet.


- Jeg stoler på min familie – på troværdige mennesker – mere end noget andet. Jeg vil gerne vende det på hovedet. Jeg vil spille mere, få det bedre og se fremad. Jeg vil være her.

- Det er rigtigt, at jeg ikke har spillet så meget, som jeg ønskede at spille. Det har jeg ikke noget problem med.

- Forhåbentlig kan jeg nu spille mere. Jeg ønsker at føle mig vigtig i Chelsea, komme tilbage i målet og have det godt.

Kepa Arrizabalaga har hidtil spillet fire ud af denne sæsons 24 Premier League-kampe. Han har i disse fire kampe indkasseret seks mål og præsteret et enkelt clean sheet.

Mere om Kepa

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE