LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
Stade Pierre-Mauroy
FT
1 - 2
(0 - 0)
LOSC Lille
Ajax
T. Weah (72)
D. Tadić (87), B. Brobbey (89)
StillingReferat
Daniel Jensen

Ajax vendte nederlag til sejr i de døende minutter

Der var lagt op til storkamp i Europa League, da nummer et fra Ligue 1, Lille, hjemme på Stade Pierre-Mauroy tog imod nummer et fra Æresdivision, Ajax.
På trods af de to holds aktuelle status som tophold i deres respektive ligaer var det bestemt ikke flot fodbold, der blev spillet i løbet af kampens åbning. Det bestod af masser af boldtab og spil mellem felterne, og vi skulle hele 22 minutter ind i kampen, før Antony diskede op med kampens først afslutning. Det var dog en sløj en af slagsen, som Mike Maignan i Lille-målet ikke havde problemer med.

Ajax fik dog sat sig lidt mere på spillet, og fem minutter senere var Antony på spil igen. Her endte bolden lidt tilfældigt ved ham bagerst i feltet, men selvom brasilianeren var helt fri, kunne han ikke passere Maignan, som kom godt ud af sit mål og reddede forsøget. Dermed gik begge hold til pause målløse.

Ajax kom ud fra pausen og fortsatte med at kontrollere bolden, men de havde svært ved at skabe de store målchancer. De forsøgte sig en masse gange, men de fik aldrig rigtig testet Lille-keeperen, og når man ikke kender sin besøgstid, går det ofte galt.

Det var ikke meget, Lille havde at byde ind med, men de skulle alligevel bringe sig foran 1-0 efter 73 minutter. Her lavede venstrebacken fra Ajax, Nicolás Tagliafico, en kæmpe fejl. Han prøvede at spille bolden tilbage til målmanden Maarten Stekelenburg, men den bold opsnappede Timothy Weah, og amerikaneren sparkede sikkert bolden under den hollandske keeper.

Fem minutter før tid fik Tagliafico dog gjort skaden god igen. Argentineren fik nemlig tilkæmpet sig et straffespark, som kampens dommer valgte at fastholde efter at have set situationen igennem igen på opfordring fra VAR og under store protester fra Lille-spillerne. Det omsatte Ajax-kaptajnen, Dusan Tadic, sikkert og gjorde det til 1-1. Ajax var dog ikke færdige, og kun to minutter senere lå bolden igen i nettet bag Maignan. Indskiftede Brian Brobbey blev sendt i dybden af Davy Klaassen, og her svigtede den 19-årige angriber ikke.

Ajax kan derfor tage hjem til Holland med en sejr og to vigtigere udebanemål i bagagen. Der venter derfor Lille en svær opgave i Amsterdam om en uge i returopgøret.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder