Fodbold nyheder

Alaba overvejer stadig sin fremtid

Af Niels Nedergaard

David Alaba har endnu ikke besluttet sig for, hvor han fremover vil fortsætte karrieren, når han har kontraktudløb med Bayern München til sommer. Det skriver Sky Sport i Tyskland.

Article image

Rygterne om David Alabas fremtid har været mange, siden han officielt meldte ud, at han ikke ønskede at forlænge sin nuværende kontrakt med Bayern München. En kontrakt, der udløber til sommer.

Senest skrev spanske Marca, at den østrigske stjerne var tæt på en aftale med Real Madrid, der efter sigende havde givet tilbudt ham et lukrativt tilbud, hvor han ville tjene omkring 82,5 millioner kroner om året.

Faktisk gik Marca så langt, at de mente, at Alaba allerede havde skrevet under på kontrakten med Real Madrid. Men den udmelding ser ud til at være forkert. I hvert fald hvis man skal tro Sky Sport i Tyskland, der blandt andet følger Bayern München tæt.

Sky Sport skriver nemlig, at David Alaba endnu ikke har besluttet sig for, hvor han fremover vil fortsætte karrieren. Mediet skriver samtidig, at den 28-årige østriger ikke har gennemgået det obligatoriske lægetjek i Real Madrid, som der ellers har gået rygter omkring.

I stedet skriver mediet, at David Alaba går og venter på klubber som FC Barcelona, Manchester City, Liverpool og Paris Saint-Germain, der angiveligt alle skulle være interesserede i at tilknytte den stærke østrigske forsvarsspiller til klubben.

Sky Sport skriver samtidig, at David Alaba først vil træffe sin endegyldige beslutning om sin fremtid i løbet af foråret.

David Alaba har spillet hele 408 kampe for Bayern München og samtidig lavet 32 mål og 49 asssists for den tyske storklub.

Mere om David Alaba

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik