Fodbold nyheder

Avis:
Real Madrid prissætter skrantende Eden Hazard

Af Daniel Fisker

Real Madrid-præsidenten Florentino Pérez er villig til at sælge Eden Hazard, hvis det rigtige bud lander på hans bord.

Ritzau Scanpix
Ritzau Scanpix

Eden Hazard var ifølge Transfermarkt 1,116 millard kroner værd, da Real Madrid i sommeren 2019 købte ham for 856 millioner kroner. Denne tilsyneladende gode investering har dog vist sig at give bagslag.

Den belgiske offensivspiller har således kun scoret tre mål i 32 kampe for ”Los Blancos”, som nu er villige til at sælge Eden Hazard til en af de klubber, som trods alt er interesserede i den tidligere Chelsea-profil.

Den spanske avis Don Balon mener at vide, at flere klubber i 2021 er interesserede i at få fingrene i Eden Hazard. Indtil videre har de bud, der er landet på Florentino Pérez’ bord, ifølge Real Madrid-præsidenten, været latterligt lave.

Nu har Florentino Pérez tilsyneladende taget tyren ved hornene. Don Balon rapporterer således, at Real Madrid-præsidenten er villig til at sælge den tilsyneladende skrantende Eden Hazard, hvis der lander et bud, der nærmer sig 595 millioner kroner, på præsidentens bord.

Real Madrid er tilsyneladende særligt interesserede i at få afskibet Eden Hazard, fordi den spanske hovedstadsklub i så fald vil være et stort skridt nærmere at kunne hente Kylian Mbappé i Paris Saint-Germain.

Det køb af det franske stortalent kræver for det første, at Real Madrid får skaffet en masse penge. Kylian Mbappé er af Transfermarkt værdisat til 1,34 milliard kroner, mens den 22-årige PSG-profil vil være den ideelle erstatning for Eden Hazard.

Mere om Eden Hazard

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik