LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
1 - 0
(1 - 0)
Manchester C
Brighton
P. Foden (44), X R. Sterling (90)
Magnus Kisbye

Phil Foden sparker Manchester City tilbage i top fire

Phil Foden blev kampafgørende, da Manchester City tog imod Brighton.
Manchester City kunne med en sejr spille sig tættere på topholdene Manchester United og Liverpool. Inden dagens kamp lå holdet på 6.-pladsen med 29 point. Brighton lå på 17.-pladsen med 14 point og kunne omvendt trække fra holdene under nedrykningsstregen. Gæsterne havde et forspring på tre point til Fulham, der lige nøjagtigt ligger til nedrykning.

Manchester City havde dermed favoritværdigheden på deres side, og det var da også hjemmeholdet, der viste de bedste takter fra kampens indledning. Holdet var klart dominerende i spillet og kom til flere skudforsøg, som de dog ikke formåede at formøble til scoringer. Efter 13 minutter kom Kevin De Bruyne fri til skud nogle meter fra mål, men Robert Sanchez var sikker i Brighton-målet.

Nogle minutter inden pausen var Kevin Du Bruyne igen på spil, da hjemmeholdets spilfordeler fandt Phil Foden på kanten af feltet. Englænderen trak ind i banen og afsluttede mod nærmeste stolpe – denne gang uden chance for Brighton-målmanden. Dermed kunne hjemmeholdet gå til pause med en 1-0-føring.

Anden halvleg var et lille kvarter gammel, da Bernardo Silva modtog en retur i Brightons felt. Efter en smart tunnel trykkede han af mod fjerneste hjørne, men bolden tog stolpen. Målscorer Phil Foden fik nogle minutter senere chancen for at udbygge føringen, da han efter en fin dribletur måtte se sit skud blive afvist af en velspillende Robert Sanchez i gæsternes mål.

I overtiden fik hjemmeholdet endnu en chance for endegyldigt at lukke kampen, da Kevin De Bruyne kom først på en tvivlsom tilbagespilning til Brighton-målmanden. Den hårdt prøvede Robert Sanchez fældede De Bruyne, og der blev dømt straffe. Raheem Sterling tog sig af sparket fra 11-meter-pletten, men sendte bolden langt forbi mål.

Afbrænderen fik dog ingen betydning for resultatet, da der ikke blev scoret yderligere. Kampen endte dermed 1-0 til Manchester City, der kravler op på 3.-pladsen i tabellen med 32 point. De er i skrivende stund fire point efter bysbørnene Manchester United på førstepladsen. Brighton forbliver på 17.-pladsen.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder