Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Nicolai Christensen

Liverpool øjner forsvarsløsning

Liverpool har ikke været lige så skarpe i defensiven i denne sæson, som de var i sidste, og derfor er Jürgen Klopp eftersigende ude efter forstærkninger til defensiven.
Med Virgil Van Dijk og Joe Gomez ude og en Joel Matip, der har det med at blive ramt af skader hele tiden, så lægger det i kortene, at Liverpool har brug for forstærkning i det centrale forsvar. Senest i går var Klopp nødsaget til at stille med Fabinho og Jordan Henderson i midterforsvaret, som jo er to spillere, der normalt gør sig lidt længere fremme på banen.

Klopp har i lang tid udtalt, at han ikke vil tage en stresset beslutning, men én forsvarsspiller ind i januar-vinduet må være at foretrække. Den seneste spiller til at blive rygtet til Liverpool er Merih Demiral fra Juventus.

Demiral er 22 år, og har siden sit skifte til Juventus i 2019 blot optrådt 17 gange for Torino-klubben. Han har dog vist sin klasse for Juventus de gange, hvor han har spillet, men skader har holdt ham tilbage.

For at få fat på tyrkeren forventer det tyrkiske medie Fanatik, at man skal op med omkring 255 mio. kroner. Liverpool er dog ikke ene om at være interesserede i Demiral, da Tottenham, Everton og Leicester også ser potentiale i ham.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER