LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Medie: Christian Eriksen i frit fald

Christian Eriksens status som topspiller er stærkt nedadgående ifølge mediet Transfermarkt.com.
Der var store forhåbninger til Christian Eriksen, da han tilbage i januar skrev under på en kontrakt med Inter. Siden da er det dog gået ned af bakke for danskeren, der nu desperat leder efter en vej væk fra Milano.

Hans markedsværdi er også faldet gevaldigt, hvor han har lidt et af de største fald overhovedet i europæisk fodbold. Ifølge mediet Transfermarkt.com var danskeren vurderet til 630 millioner, da han skiftede til Inter. Den vurdering er nu helt nede på 260 millioner.

- Danskeren har lidt et dramatisk fald med hensyn til sin status. Fra begyndelsen passede Eriksen ikke ind i Antonio Contes system, og det har ikke ændret sig siden.

- Imens Conte ikke har gjort noget for at finde plads til ham, har Eriksen ikke integreret sig i truppen, og ej heller været i stand til at udnytte de få chancer, som han har fået, udtaler Jatin Dietl, der er chef for Transfermarkts italienske afdeling.

Selvom Christian Eriksen har kontrakt med Inter frem til 2024, kan danskerens mareridt snart være ovre, da både klubben og Eriksen går efter, at han kan skifte klub under januar transfervinduet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder