Journalist: AaB's nye cheftræner er spanier
AaB skulle angiveligt have deres nye cheftræner på plads, da de snart vil præsentere spanieren Marti Cifuentes på en kontrakt frem til 2023.
AaB har længe været på jagt efter en ny cheftræner, siden at Jacob Friis valgte at stoppe grundet personlige årsager, men nu ser det ud til, at de har fundet deres udvalgte.
Ifølge den norske journalist Jonas Giæver bliver det den 38-årige Marti Cifuentes, der fremover får ansvaret i den nordjyske klub. Den spanske træner har tidligere været træner for norske Sandefjord, men hans kontrakt med klubben udløber ved årsskiftet, og derfor slipper AaB for at betale for ham.
Cifuentes har været oppe og vende tidligere som en mulig kandidat, men dengang valgte både Cifuentes og AaBs ledelse ikke at udtale sig om rygterne.
Desuden skriver Jonas Giæver, at Marti Cifuentes får en kontrakt med AaB, der løber frem til sommeren 2023.
Denne er det MANGE som har ventet på, men nå er det "here we go"-mode for alle pengene: Aalborg har funnet sin nye trener, og hans navn er Martí Cifuentes. Han skal, etter det jeg hører, ha signert en avtale på 2,5 år. Offisiell melding rundt hjørnet! 🔴⚪️#SuperAaB #sldk
— Jonas Giæver (@CheGiaevara) December 28, 2020