Iker Casillas vender tilbage - Vicedirektør i Real Madrid
Den nu 39-årige tidligere Real Madrid-keeper, Iker Casillas, er i dag blevet præsenteret som ny vicedirektør i Real Madrid Foundation.
Iker Casillas har en lang fortid i Real Madrid, og efter en afstikker til Porto så er spanieren nu tilbage i Real Madrid. Dog ikke på fodboldbanen. Casillas stoppede sin karriere som aktiv fodboldspiller i sommers.
Casillas er nu tilbage i Real Madrid, hvor han er blevet ansat som vicedirektør i Real Madrid Foundation. Et socialt program skabt af klubben i forsøget på at hjælpe børn verden over. Det oplyser Real Madrid på deres hjemmeside tirsdag.
Han vender derfor tilbage til den klub, hvor han tilbragte 25 år af sin karriere, og spillede 725 kampe for ”Los Blancos”.