England: Premier League
FT
1 - 1
(0 - 1)
Arsenal
Southampton
P. Aubameyang (52), Gabriel (62)
T. Walcott (18)
Nicolai Christensen

Arsenal og Southampton delte på Emirates

Southampton gæstede her til aften Arsenal på Emirates, og det blev nok engang et opgør, hvor Arsenal ikke imponerede, og for andet opgør i træk modtog et rødt kort.
Arsenal kunne med et nederlag hjemme til Southampton i aften tabe for femte gang i træk på Emirates i Premier League, og skulle helt tilbage til den fjerde oktober for at finde den sidste hjemmesejr.

Gæsterne fra Southampton har fået en fantastisk start på denne Premier League-sæson, hvor de inden aftenens opgør var at finde i top-6. Derfor har deres manager, Ralph Hasenhüttl, også modtaget stor ros, og sat i forbindelse med større jobs.

Første halvleg i aftenens opgør var meget lige målt på statistikkerne, men alligevel havde vi et hold, der kunne gå til pause med en føring. Gæsterne fra sydkysten kom nemlig foran i det 18. minut, da den tidligere mangeårige Arsenal-spiller, Theo Walcott, gjorde det onde ved sin tidligere klub. Derfor gik Southampton til halvleg med en 1-0-føring.

Anden halvleg var kun syv minutter gammel, da vi fik opgørets anden mål, og det var en udligning. Efter et godt gennembrud af Bukayo Saka spillede han Eddie Nketiah, der på førsteberøringen lagde den i dybden til Pierre-Emerick Aubameyang, der sparkede bolden sikkert ind bagved Alex McCarthy.

Cirka 10 minutter efter fik vi mere dramatik, og endnu engang var Arsenal indblandet. Det var dog ikke for noget positivt. Efter at blive sat trak Gabriel nemlig Walcott ned i en kontra, og med en advarsel i banken modtog brasilianeren korrekt et rødt kort. Det ottende røde kort som en Arsenal-spiller har modtaget siden Mikel Arteta, tog over som Arsenal-manager for omkring et år siden.

Den sidste halve time var ikke overraskende domineret af Southampton, der var i overtal, og fik initiativet overladt af hjemmeholdet til at skabe kampen. De fik skabt nogle fine chancer, men målet fik de ikke, og derfor endte det 1-1. Tættest på en scoring var Arsenal faktisk, da Rob Holding i det 91. minut headede et forsøg på stolpen. Heldet var dog ikke med Arsenal.

Med det uafgjorte resultat forbliver Arsenal på femtendepladsen, og måtte gå fra banen for sjette kamp i streg i Premier League uden sejr. Southampton rykker op på en tredjeplads, og fortsætter bare den suveræne start, de har fået på denne sæson.

Begge mandskaber spiller deres næste opgør lørdag, hvor Arsenal skal en tur til Goodison Park og møde Everton. Southampton tager hjemme imod Manchester City.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER