Fodbold nyheder

Journalist:
Tingene har forandret sig for Braithwaite

Af Jonathan Kjær Troelsen

Danske Martin Braithwaite forlader ikke FC Barcelona i vinterens transfervindue ifølge spansk journalist.

Article image
Ritzau-Scanpix

Lige siden offentliggørelsen af Martin Braithwaites skifte til Barcelona, har der nærmest været snak om, hvornår han forlader klubben igen. Han blev i sommerens transfervindue, og ifølge en spansk journalist er han også at finde i klubben efter vinterens transfervindue.

- Barcelona får først en ny præsident den 24. januar, og dermed vil den næste præsident kun have én uge til at give grønt lys til at købe eller sælge spillere. Det er meget kort tid og derfor meget sandsynligt, at Barcelona ikke har tid til eksempelvis både at sælge Braithwaite og købe Depay, siger Juan Jimenez til bold.dk.

Barcelona-træner Ronald Koeman har angiveligt Memphis Depay øverst på sin ønskeliste, men ifølge Juan Jimenez kan Barcelona altså ikke være aktiv på transfermarkedet, før der er en ny præsident på plads. Dog har Braithwaite også gjort situationen bedre for sig selv med gode præstationer i det sene efterår.

- Tingene har forandret sig for Braithwaite. Først og fremmest er han begyndt at spille og får flere og flere minutter. Og han scorer mål. Braithwaite er med sine løb god til at åbne rum for Messi og Griezmann. Han har selvtillid og tror på sig selv, og det så man med hans mål mod Dinamo (Kiev, red.) og Betis, siger journalisten som følger Barcelona tæt for AS.

- Hans holdkammerater begynder at tro mere og mere på ham, og med markedet og Barcelonas situation i betragtning tror jeg ikke på, at han bliver solgt i januar, siger Jimenez.

Martin Braithwaite skiftede til FC Barcelona sidste vinter, og hans kontrakt med klubben løber indtil sommeren 2024. Indtil videre har danskeren spillet 11 kampe og scoret fire gange for den catalonske storklub i indeværende sæson.


Mere om Martin Braithwaite

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik