LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Tottenham Hotspur Stadium
FT
2 - 0
(2 - 0)
Tottenham
Arsenal
S. Heung-Min (13), H. Kane (45)
Victor Nyrup

Flere Spurs-profiler tvivlsomme til North London derby

Tottenham tager i weekenden imod rivalerne fra Arsenal, men Mourinhos mænd må potentielt undvære blandt andre stjerneangriberen Harry Kane.
For mange Tottenham og Arsenal tilhængere er kampene mellem de to rivaler de vigtigste i hele sæsonen, men Tottenham kan være tvunget til at undvære flere vigtige spillere, når holdene fra Nordlondon mødes i weekenden. Det er prominente navne som Sergio Reguilon, Erik Lamela, Toby Alderweireld og ikke mindst Harry Kane, som Jose Mourinhos mandskab måske må undvære i sæsonens første ”North London derby”.

- Jeg fortæller ikke hvilken slags skade han (Harry Kane, red.) har. Jeg tror, at der er gode chancer for, at han spiller kampen, men jeg vil heller ikke lyve ved at sige, at jeg er sikker på, om han spiller eller ej, siger Mourinho til Sky Sports.

Hvad angår Reguilon og Alderweireld fortæller Tottenham-manageren, at begge spillere ikke vil komme på banen i Europa League-kampen mod østrigske LASK Linz i midtugen, men at forsvarsspillerne begge potentielt er i spil til weekendens rivalopgør. Så heldig er den argentinske kantspiller Lamela ikke, da han har pådraget sig en lægskade, som har holdt ham på sidelinjen de sidste fem kampe, og Lamelas manager ser ham heller ikke blive klar til kampen om Nordlondon.

- Jeg tror slet ikke han (Lamela, red,) har nogen chance for at blive klar til weekenden.

De to ærkerivaler går ind til opgøret med to meget forskellige indgangsvinkler. Tottenham fører i skrivende stund Premier League, mens Arsenal ligger på 13.-pladsen otte point efter Spurs.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder