Paris SG - RB Leipzig

Europa: Champions League
Paris SG Neymar (Str. 11)
Parc des PrincesFuld tid1-0
RB Leipzig
OptaktLineupReferat

Optakt:
PSG - RB Leipzig

Af Raymund Nelausen

Indkast.dk ser her nærmere på en af de mest spændende kampe i denne runde, hvor Paris Saint-Germain har brug for en sejr over RB Leipzig, hvis de ikke skal blive sat af i gruppen.

Article image

Kommentar:
Sidst de to mandskaber mødtes var det en stor triumf for Julian Nagelsmanns tropper, der vandt 2-1 over Paris Saint-Germain. Det var en tæt kamp, hvor RB Leipzig var stærkest, men et par udvisninger til gæsterne bidrog dog til det kampbillede.

Paris Saint-Germains nederlag i Leipzig har sat franskmændene i en kritisk situation, hvor de har brug for vinde tirsdagens kamp. Inden opgøret er de tre point efter både RB Leipzig og Manchester United, og hvis de taber endnu engang til ”Die Rotten Bullen”, ser det ikke godt ud for Neymar og co.

Hjemmeholdet har dog ikke fået den bedste optakt til kampen på Parc des Princes. I fredags tabte de 2-3 til konkurrenterne fra Monaco, selvom de faktisk førte opgøret 2-0 ved pausen. Niveauet skal derfor være væsentligt højere imod RB Leipzig, ellers får Thomas Tuchels mandskab problemer.

Gæsterne fra RB Leipzig havde også problemer i deres seneste kamp i Bundesligaen, hvor de kun fik et enkelt point imod Eintracht Frankfurt. Desuden var det danske Yussuf Poulsen, som sikrede RB Leipzig det ene point med sin flotte udligning efter 57. minutter.

Med tanke på, hvad der står på spil, kan opgøret mellem Paris Saint-Germain og RB Leipzig gå hen og blive rundens kamp, men også et opgør, hvor frygten for at fejle kan blive større end vilje til at sejre.

Karantæner og skader:
Paris Saint-Germain har ikke de bedste betingelser til kampen mod RB Leipzig, hvor de mangler hele syv spillere, da Juan Bernat, Julian Draxler, Mauro Icardi, Marco Verratti og Thilo Kehrer alle sidder ude med skader. Yderligere har Thomas Tuchel ikke Prenel Kimpembe og Idrissa Gueye til rådighed grundet deres røde kort fra deres seneste møde med tyskerne.

Gæsterne mangler dog også flere spillere, når de flyver til den franske hovedstad. Her må Julian Nagelsmann undvære Marcel Halstenberg, Lukas Klostermann, Konrad Laimer og Nordi Mukiele. Desuden melder tyske medier, at Benjamin Henrichs er tvivlsom til opgøret grundet problemer med knæet.

Forventede startopstillinger:
Paris Saint-Germain (4-3-3):
Navas - Florenzi, Danilo, Diallo, Kurzawa - Herrera, Marquinhos, Rafinha - Di Maria, Mbappe, Neymar.

RB Leipzig (3-4-3):
Gulacsi - Konate, Upamecano, Orban - Haidara, Sabitzer, Kampl, Angelino - Olmo, Nkunku – Poulsen.

Bud på kampens profil:
Dayot Upamecano blev i weekenden udskiftet ved pausen, for at franskmanden kunne blive sparet op til kampen mod sine landsmænd. Og det bliver vigtigt, at Upamecano er klar, da han kan være forskellen mellem succes og skuffelse. Upamecano er blandt de mest spændende forsvarsspillere overhovedet, hvor han både har fart og er stærk fysisk. Hvis han formår at ramme sit topniveau, kan han holde selv Kylian Mbappe og Neymar fra fadet.

Bud på kampens resultat:
Sidst de to hold mødtes var det en tæt affære, hvor RB Leipzig trak det længste strå. I tirsdagens kamp bliver det også intenst, hvor Paris Saint-Germain helst skal have tre point, hvis de skal have et godt udgangspunkt i gruppen.

Paris Saint-Germain kommer derfor til at lægge et stort pres på RB Leipzig, som gæsterne skal holde i stand imod. Hvis det lykkedes, kan Julian Nagelsmanns tropper forsøge at ramme Paris Saint-Germain på omstillingerne.

RB Leipzigs forsvar har dog i periode set ustabile ud, som i kampen på Old Trafford, hvor de tabte 0-5. Indkast.dk vurderer derfor at hjemmeholdet fra den franske hovedstad bliver en for stor mundfuld for Dayot Upamecano og resten af RB Leipzig og vinder 2-0.

Det er hollænderen Danny Makkelie, som er manden med ansvaret, og han fløjter kampen i gang kl. 21:00 tirsdag aften, og i kan følge med TV3 Max og Viaplay.

Paris SG
(4-3-3)
1Keylor Navas
24Alessandro Florenzi
5Marquinhos (C)
22Abdou Diallo
25Mitchel Bakker
21Ander Herrera ↩83
15Danilo Pereira
8Leandro Paredes
11Ángel Di María ↩64
10Neymar ↩90
7Kylian Mbappé ↩90
Bænk
16Sergio Rico
30Alexandre Letellier
18Moise Kean ↪90
20Layvin Kurzawa
31Colin Dagba
32Timothee Pembele
6Marco Verratti ↪83
12Rafinha ↪64
19Pablo Sarabia ↪90
36Kays Ruiz-Atil
37Bandiougou Fadiga
RB Leipzig
(4-2-3-1)
1Péter Gulácsi
22Nordi Mukiele ↩63
6Ibrahima Konaté
5Dayotchanculle Upamecano
3Angeliño
8Amadou Haidara
7Marcel Sabitzer (C)
25Daniel Olmo ↩64
10Emil Forsberg ↩74
18Christopher Nkunku
9Yussuf Poulsen
Bænk
13Philipp Tschauner
33Josep Martínez
19Alexander Sørloth ↪74
21Justin Kluivert ↪64
41Dennis Borkowski
4Willi Orban ↪63
39Benjamin Henrichs
45Eric Martel
14Tyler Adams
20Lazar Samardžić
44Kevin Kampl
47Joscha Wosz

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik