Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
1 - 0
(1 - 0)
Paris SG
RB Leipzig
Neymar (11)
Henrik Varbøl Andersen

Neymar-scoring var nok for Paris

De franske mestre var tvunget til sejr hjemme mod RB Leipzig, hvis ikke de skulle sætte sig selv under massivt pres før de to sidste runder.
Thomas Tuchel var også under massivt pres for en sejr. Efter flere uventede og overraskende nederlag til Paris Saint-Germain var forventningerne klare til hjemmeholdet. Sejr eller krisen ville være total i hovedstaden. Gæsterne med Yussuf Poulsen på toppen vandt det omvendte opgør, og indtog andenpladsen i gruppen.

Neymar og Paris skulle dog kun bruge godt 10 minutter, før Angel Di Maria blev nedlagt i feltet og korrekt dømt straffe. Det omsatte Neymar sikkert og gav pariserne en super start på opgøret. Opgøret var dog langt fra velspillet og begge hold havde svært ved at finde rytme og skabe chancer.

Der var ikke flere mål i en svag første halvleg, hvor ingen af holdene ramte det niveau, de tidligere har vist. Mbappe var nærmest en skygge af sig selv, og Neymar blev aldrig rigtig sat i scene. Hjemmeholdet stod lavt og brugte mange kræfter på at forsvare sig, mens Leipzig bare ikke fandt kvaliteten.

Fra anden halvlegs start var det gæsterne fra Leipzig, som satte sig på spillet og forsøgte at fremtvinge udligningen. Paris stod fortsat lavt, og søgte hele tiden de hurtige omstillinger til Mbappe, Neymar og Di Maria.

Ingen af holdene var dog særlig vellykkede med deres aktioner, og det blev aldrig nogen særlig god kamp. Hele tiden kunne man høre Julian Nagelsmann råbe sine spillere frem ad banen, uden det gav det store output.

Det blev dog ikke til flere scoringer og dermed heller ikke til point til Nagelsmann og Leipzig, så må se Paris overhale dem i gruppen og tage andenpladsen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER