Fodbold nyheder

Tidligere verdensmester:
- Jeg drømmer om Premier League

Af Asbjørn Steffensen

Sami Khedira siger, at han altid har drømt om at slå i sine folder i verdens bedste liga.

Article image
Ritzau-Scanpix

Juventus's tyske midtbanespiller Sami Khediras bedste fodbold-dage ligger muligvis bag ham, men det hindrer ikke den tidligere verdensmester i at drømme om at begå sig i Premier League.

Den 33-årige tysker siger i et interview med Sky Sport Germany, at den engelske liga altid har betaget ham.

- Siden jeg var dreng, har jeg altid drømt om at spille i Premier League. Jeg er meget glad og tilfreds med min karriere, men at spille i England har altid været en drøm, jeg ikke har fået realiseret, siger Khedira.

Tyskeren siger også, at specielt to Premier League-managere har hans fulde respekt og interesse, nemlig Jose Mourinho og Carlo Ancelotti, som begge har været trænere for Khedira i Real Madrid.

- Jeg har altid kunne lide Mourinho for hans ærlighed. Jeg spillede godt under hans ledelse (i real Madrid, red.), han er en fremragende træner. Hvis jeg fik et kald fra ham, ville jeg ikke kunne sige nej. Han er ikke den eneste træner, jeg vil ønske at arbejde for. (Carlo, red.) Ancelotti, for eksempel, er en god man og er i gang med en god sæson.

Sami Khedira er gledet ud af Juventus-træner Andrea Pirlos trup, og hans fremtid i Torino-klubben virker usikker.

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Donetsk - Real MadridChampions League - Atalanta - FC MidtjyllandChampions League - Liverpool - AjaxChampions League - Dortmund - LazioChampions League - Manchester U - Paris SG